Vær en gæst de andre husker

Skal du til en større begivenhed i nærmeste fremtid såsom et studentergilde, et bryllup, et svendegilde eller en familiefest? Så har du måske tænkt over, hvad du skal huske som gæst. Det kan for eksempel være, du skal huske at melde din deltagelse, så værterne ved at du kommer. Måske du også gerne vil tænke over, hvad for noget tøj du skal have på til festen.

Den rigtige kjole til den rigtige fest

Mange vælger at tage en pæn kjole på, når begivenheder er lidt finere end det normale. Der findes et væld af forskellige kjoler, som passer til forskellige begivenheder. Du kan finde en kjole både til hverdag, som er lidt mere afslappet, men du kan også finde en kjole, som er ekstra fin at have på til større fester. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas i den kjole, som du køber. Det kan være du vil have en langærmet kjole på i tilfælde af, at vejret skulle blive lidt køligere end regnet med. Det handler bare om at finde din stil, om så du er til korte-, lange-, midi-, skjorte-, bodycon- eller A-formede kjoler. Hvis du vil være på den sikre side, kan du begynde at finde en kjole til festen i god tid, så du har tid til at planlægge andre forberedelser såsom transport og gaver.

Hav trafikken in mente

Du kan næsten aldrig forudsige, hvordan trafikken vil være den dag, du skal til fest. Derfor kan det være en god idé at planlægge transportkørslen i god tid. Hvis du skal med tog, så tag for eksempel et tog med en lidt tidligere afgang, så du er på den sikre side, hvis forsinkelser skulle forekomme. Hvis du skal i bil, så kør få minutter før end planlagt for en sikkerheds skyld.

God stil med vært/værtinde gave

Det er meget almindeligt at komme med en større eller mindre gave til værten eller værtinden. Dette kan vise tegn på, at du er taknemlig for at have fået en invitation samt en anerkendelse af deres gode arbejde med festen og forberedelserne. Alt efter hvad dit budget tillader, kan du købe blomster, vin, chokolade eller et lækkert salt- og pebersæt etc. Mulighederne er mange, og du bestemmer helt selv. Det kan også være du vil skrive et kort, hvori du skriver tak for indbydelsen og lykkeønsker dem med eksempelvis brylluppet, studenterhuse, svendebrevet eller konfirmationen.