Guide: De 3 mest populære shoppingsteder i København

Som mange ved, er det ofte storbyboerne, der er først med de allernyeste modetrends, og det samme gør sig gældende for København. Ønsker du at passe ind i modebilledet, eller vil du inspireres af københavnernes trends, bør du gribe din nærmeste veninde og tage hende med på uforglemmelig shoppingtur til København. København er stor, og for at du finder frem til de helt rette steder at købe dit nye tøj, præsenterer vi her de 3 mest populære shoppingsteder i hovedstaden

Strøget 

 Strøget er den mest berømte gågade i Indre By i København og har en længde på over 1 km. På Strøget finder du alle de mest kendte danske og internationale mærkevarer, og der er et hav af forskellige butikker – fra budgetvenlige kæder til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker. Her er noget for enhver smag, og du og din veninde kan med garanti finde jeres næste stykke yndlingstøj her.

Jægersborggade

Jægersborggade på Nørrebro er både livlig, farverig, afslappet og anderledes. Gaden er på få år blevet én af Københavns mest hippe og trendy gader, og du finder både Michelin-restauranter, økologiske delikatessebutikker, caféer, vintagetøj, keramik og selvstændige smykkedesignere i gaden. I bør ikke gå udenom Jægersborggades charmerende liv, når I tager på shopping i København.

Genbrug

Især i hovedstaden er bæredygtighed og omtanke for miljøet blevet et hit, og derfor er genbrug i disse år det helt store. Det gælder også for københavneres tøj, og der findes et væld af forskellige genbrugsbutikker derovre. Det lyder måske lidt kedeligt at tage på shoppingtur efter genbrug, og tænker man på provinsens lidt triste genbrugsbutikker med bedstemortøj i vinduerne, virker det måske heller ikke så tiltrækkende. Men i København ser langt de fleste genbrugsbutikker – eller second hand stores som de også kaldes – meget tiltalende ud, og ofte bliver der gjort en masse for at få butikkerne og tøjet til at fremstå smukt og elegant.