Kom i form med en romaskine

Trænger du til at komme i form – hvorfor så ikke ro dig i superform og så endda i dit eget hjem? En romaskine er guld værd til dig der hurtigt og nemt vil komme i god form. Når du træner på en romaskine, benytter du dig af nogle af de vigtigste muskler i kroppen og forbrænder en masse kalorier.

 

Om du allerede er i god form, eller om du er nybegynder, er romaskinen et godt redskab til at optimere dit vægttab og styrke din form. En romaskine er en kredsløbstræningsmaskine, som giver en alsidig træning der styrker både ryg, ben og skuldre, og derfor kan roning med fordel anvendes som hyppig træningsform i et vægttabsforløb.

Træning på en romaskine kan dog ikke helt erstatte styrketræningen for din ryg f.eks., da der er forskel på styrketræning og udholdenhedstræning. Vi har herunder samlet nogle af de største fordele ved træning på romaskine.

 

Fordele

  • Træning hvor hele kroppen er i bevægelse, det vil sige, at både underkroppen og overkroppen er i brug, og du træner derved alle de store muskelgrupper
  • Du forbrænder mange kalorier. Med intervaltræning på romaskinen kan du opnå stor forbrænding på kort tid.
  • Du kan træne hjemme i din egen stue! Mange danskere har en travl hverdag, hvor det at skulle bevæge sig ned i motionscenteret kan virke uoverkommeligt. Derfor er det super smart, hvis du køber din egen romaskine, så du kan træne lige når det passer dig.
  • Det er svært at komme til skade på en romaskine, da kroppen ikke får de hårde stød, som man f.eks. gør ved løb. Derfor er romaskinen også særlig god, hvis du har haft skader i f.eks. hofte, ankler eller knæ.

 

For at optimere din træning på romaskinen, er det vigtigt, at du bruger den rette teknik på romaskinen. Men det er nemt at finde gode råd på hjemmesider, der kan guide dig til den rette teknik, så du undgår overbelastning på din vej mod den gode form.