Forårets største modetendens til kvinder

Snart er foråret over os, og det er på tide at kigge på, hvad foråret anno 2019 bringer med sig af modetendenser. Ser man på, hvad designerne har vist frem til sæsonens modeshows, efterlader det ingen tvivl; vi skal have fokus på hovedbeklædningen. Alt fra den søde og praktiske bøllehat, til store solhatte og caps er fremme på podierne. Så glem alt om hattehår, og vis din personlighed frem med sæsonens hotteste trend – hatten.

Neonfarver og solhatte

Foråret byder på masser af kjoler i klare neonfarver. Her skal du matche med en stor solhat. Gerne i strå eller andet naturmateriale. Det står i flot kontrast til neonfarverne og vil udstråle både elegance og en afslappet stil. Tag det på over bikinien til stranden, eller til havefesten.

Praktisk overtøj

Det er slut med at blive våd og kold for modens skyld. De danske modehuse har fokus på praktisk overtøj til det, ofte våde, danske forår. Det er windbreakers, regnjakker og bøllehatte i ny fortolkning. Bøllehatten er praktisk og beskytter dig mod både regn og sol. Det er derfor et absolut must-have i forårets garderobe.

Sporty smart med caps

Caps er endnu et must-have i forårets garderobe. Den er alsidig og kan anvendes til flere af forårets trends. The Kardashians har vist vejen til det sporty look, som vinder stort frem i modebilledet. Her kan du style et par bikershorts med en casual blazer og tilføje en cap som prikken over i’et. I det sene forår, vil der komme fokus på festivaltøjet, der også byder på både praktisk og sporty med surfer girl looket. Her skal du vælge t-shirts og sweatshirts med print, samt ditto cap.

Foråret anno 2019 har altså fokus på det praktiske, sporty og farverige, og hovedbeklædningen som det ekstra, du ikke må gå glip af.