Sådan får du den bedste løbetræning

Løb er en af de mest populære motionsformer i Danmark. Det er ikke uden grund. Løb er super nemt at komme i gang med, og det er fleksibelt i en travl hverdag. Derudover er det en billig sportsgren, der ikke kræver det helt store udstyr. Et par helt almindelige løbesko og noget træningstøj kan få dig meget langt. Du er selv herre over intensiviteten af træningen og ambitionsniveauet. Det kan både være et frirum helt for dig selv eller en social træningsform.

Kom godt i gang

Når du skal starte med at løbetræne, er det en god idé at lægge en plan for din løbetræning. Selvom det kan virke lidt kedeligt, er det vigtigt at starte stille og roligt ud. Starter du helt fra nul med at løbe 5 km flere gange om ugen, har du snart pådraget dig en skade eller overbelastning, som kan være svær at komme af med. Lav et træningsprogram hvor du stille og roligt arbejder dig op imod et mål. Det kan være på hastighed eller længde. Husk at brug de første fem minutter på at varme op – starter du din løbetur for intenst, risikerer du at vrikke om på en kold ankel eller ødelægge dit knæ. For at mindske chancer for overbelastning er det også en god idé at lave en nedkøling efter din løbetur. Slut gerne af med udstrækningsøvelser for at styrke dine muskler.

Det rigtige udstyr

Jo mere glad du bliver for løb, jo flere sjove og fede gadgets kan du investere i. Lækkert løbetøj, der passer til vind og vejr i Danmark, er en god start. Hvis du oplever problemer eller smerter i fødderne eller benene i forbindelse med løbet, er det en god idé at tage et kig på dine løbesko og løbestil. Når man løber, foregår der en super vigtig mekanisme i fødderne, der hedder pronation. Det kan også kaldes en form for naturlig ”støddæmpning” til fødderne. Alt efter hvordan din fod er indrettet, hvordan du løber, og hvilket underlag du løber på, kan du have brug for ekstra støtte. Rigtig mange danskere har succes med at anvende pronation såler fra Align Footwear.

Bevar motivationen

Det kan godt tage lang tid at komme ind i gode vaner og holde fast i dem. Når vejret pludselig bliver gråt, koldt og vådt, kan det også blive svært at komme ud på løbeturen. Derfor bør du finde nogle forskellige motivationsfaktorer, der kan få dig til at tage løbeskoene på.

For nogle er det en god idé at løbe sammen med andre. Det kan være med en ven eller med en løbeklub, hvor I er en stor flok, der løber sammen. I en løbeklub vil der ofte også være nogle, der har mange gode tips og tricks til at forbedre løbet, og du får et godt socialt miljø. Andre mennesker holder af at løbe alene, f.eks. med et godt podcast i ørene. Hvis du begynder på en spændende podcast-serie eller en god lydbog, kan det også være motivation til at komme ud.