I de sidste mange år har vores hjem egentlig ikke ændret sig i særlig stor grad. Men alligevel er der kommet nogle nye ting frem. Du har sikkert besøgt nogle, som fik Google Assistant til at slukke lyset eller sætte musik på.
Vi vil gerne være med til, at du får et moderne hjem, mens du også tænker på miljøet. For vi tror, at det er fremtiden. Vi kan sagtens leve i et moderne hjem, mens vi tænker på klimaet, og dermed jordens fremtid.
Få solceller
Hvis du har dit eget hus, kan du overveje at få solceller på taget. Hver dag giver solen masser af energi, så hvorfor egentlig ikke lave noget af det om til el, som dit hjem kan bruge.
I fremtiden ser vi nok flere hjem med solceller på. Især da man hele tiden opfinder nye smarte solceller, som man lettere kan placeret på sit tag, end dem som vi har nu.
Miljørigtige hvidevarer
Vi ved godt, at du ikke gider tage opvasken selv, og det er da heller ikke fremtiden at gøre. Men hvorfor så ikke i det mindste sørge for, at alle dine hvidevarer er energirigtige. Hvis du skifter dit køleskab, vaskemaskine og opvaskemaskine ud, så vil du spare mange penge hvert eneste år.
Det er let at foretage en installation af opvaskemaskine, så der er ingen grund til at blive ved med at have en gammel opvaskemaskine.
Hvis du har et gammelt køleskab, så bruger du helt sikkert også for meget energi på det, og det ender med at koste dig kassen hvert år. Skift det ud med det samme. De fleste køleskabe holder alligevel i ti år, så du kan ligeså godt få det skiftet nu.
Moderne lys
I dag kan du få lys, som selv sørger for at tænde og slukke. Med lys fra Philips Hue kan du automatisk få den til at slukke lyset på bestemte tidspunkter om dagen. Dvs. at du ikke engang behøver at tænke over det længere.
Samtidig kan du også tænde lyset hver morgen automatisk, når du alligevel ved, at du skal op på arbejde. Som tidligere nævnt kan du også styre det fra systemer som Google Assistant. På den måde kan du ligge i din seng og slukke lyset.
Bedre isolering
Et moderne hjem kræver miljørigtig løsninger i vores verden. Derfor er det værd at få gode vinduer og optimal isolering. Her kan der anbefales hulmursisolering, hvis du ikke har plads til isolering. På https://energiguiden.dk/ finder du masser af råd til, hvordan du kan spare på din energi.
Udover bedre isolering bør du også kigge nærmere mod ventilation og nye vinduer. Ventilation er helt klart den mest moderne måde at få et godt indeklima på. I gamle dage skulle du altid lufte ud, men nu sørger ventilationssystemet for det, og det kan fås til alle hjem.