Der er mange, måske særligt unge, der undgår at tage til tandlægen, simpelthen fordi de mener, de ikke har råd til det. Det kan have katastrofale konsekvenser i sidste ende, hvis man ikke tager sin tandhygiejne alvorligt. Vi kommer derfor med forslag til, hvordan du får råd til at tage til tandlægen!
Studierabat
Hvis du er studerende, så husk, at der er mange steder, også tandlæger, der
tilbyder studierabat. Det er faktisk måske særligt almindeligt for tandlæger at
tilbyde, da de ved, at mange studerende springer tandlægebesøget over. Leder du
efter en tandlægeklinik
i Brøndby Strand området med studierabat?
Sygeforsikring Danmark
Uanset om du er studerende eller ej, så kan du melde dig ind i Sygeforsikring
Danmark, så længe du er rask. Sygeforsikring Danmark hjælper med at betale
regninger ved tandlægen, men forsikringen kan også bruges i mange andre
fordelagtige henseender. Hvis du fx får brug for briller en dag, kan
Sygeforsikring Danmark også hjælpe dig med at finansiere dem.
Budget
Der er også den mulighed, at du simpelthen bare ikke prioriterer dine penge
rigtig i dit budget. Der er nogle, der vælger at ligge lidt penge til side til
tandlægen hver måned. På den måde føles det ikke så voldsomt, når man så skal
betale en tandlægeregning engang cirka hvert halve år. Dette råd kan med fordel
slås sammen med de andre. Du kan jo godt både benytte dig at studierabat
samtidig med at indtænke tandlægeregningen i budgettet.
Ratebetaling
Hvis ingen af ovenstående muligheder lyder attraktive for dig, så kan det være,
at du skal finde en tandlæge, der tilbyder ratebetaling. Det er forskelligt, om
folk synes, at ratebetaling er smart. Nogle vil hellere betale hele beløbet på
én gang, så det er ude af verden, mens andre synes, at en opdeling er langt
mere overskuelig.
Det kan jo også være, at du slet ikke har muligheden for at betale hele beløbet på en gang, og så må du jo benytte dig af de muligheder, der er. Vi synes i hvert fald ikke det er en mulighed at undlade tandlægebesøget! Det kan blive langt dyrere i sidste ende!