Nok er samfundet blevet godt og vel digitaliseret det seneste årti, men helt papirløst kan vi vel ikke kalde det endnu. Hører du til dem, der stadig har brug for at printe noget ud en gang i mellem, så har du brug for en printer. Og står du og skal til at investere i sådan en, er det en god idé at finde ud af, hvad dit behov er, før du beslutter hvilken slags, du skal købe. Skal det laserudgaven eller den noget billigere inkjet-model, der kører på blækpatroner?
Få eller mange udskrifter
En vigtig ting at tænke over er, hvor meget, du egentlig skal skrive ud. Har du behov for hyppigt at printe lange tekstdokumenter, bliver du sikkert glad for en laserprinter i længden. Den fås i både farve- og sort/hvid udgave og er mere velegnet end en blækprinter, hvis du printer meget. Forbrugsstofferne er billigere i længden, til gengæld er printeren dyrere i anskaffelse. Har du blot brug for en printer, der bruges, når det en sjælden gang er nødvendigt, er det mere oplagt at vælge en blækprinter. Selv om forbrugsstofferne rækker til færre udskrifter, og du lidt hyppigere må gå på jagt efter canon blækpatroner er blækprintere så billige i anskaffelse, af det ofte er den løsning, der bedst betaler sig.
Vælg blæk til billeder
Hvis din printer skal bruges til andet end blot lejlighedsvis at kunne levere en udskrift et dokument, kan der være andre gode grunde til at vælge en printer, der bruger blækpatroner. Skal den for eksempel bruges til farveudskrifter af fotos eller lignende, er en blækprinter klart at foretrække. Den leverer pænere udskrifter af billeder og grafik, og den kan, i modsætning til en laserprinter, også skrive på fotopapir. Desuden har mange blækprintere indbygget scanner, så hvis du har brug for at scanne eller kopiere, er blækprinteren oplagt.