Tips til at finde den bedste seng til nattesøvnen

Når du skal finde den seng, der passer til dig, er det vigtigt at du prøver nogle forskellige senge. Det er en god idé at bede om vejledning fra din lokale sengespecialist, da vedkommende vil kunne give dig mange gode tips til valg af seng. Det er vigtigt at forstå, at lige så vel som at der er forskel på mennesker og på vores personlige præferencer, er der også forskel på hvilken seng der passer bedst til os.

Hvorfor er det vigtigt med en god seng?

En god seng er vigtig, fordi den giver dig de optimale forhold til at få en god søvn. Den gode søvn er vigtig for vores velbefindende, da det er om natten at vi giver vores krop og hjerne lov til at restituere. Det er som nævnt forskelligt fra person til person, hvilken type seng der passer bedst til hver enkelt person. En elevationsseng egner sig f.eks. godt til ældre, som måske har brug for at kunne sidde op en gang imellem, enten pga. skader eller på grund af problemer med at rejse sig eller lægge sig.

Kontinentalsenge

En kontinentalseng er for rigtig mange mennesker en god løsning. De kan fås i alle størrelser, og de er opbygget af flere lag. Den nederste del vil typisk bestå af en boxmadras, og ovenpå vil der ligge en springmadras. Der ligger ofte også en topmadras, og de forskellige madrasser kan sammensættes præcis som den enkelte person har brug for det. Det er en god idé at prøve at ligge i forskellige senge, for at se om de passer til dig. Overvej også, om du er tilfreds med sengens højde, eller om den føles enten for lav eller for høj, ift. når du stiger ud af sengen. Køb af kontinentalsenge kan klares hos din nærmeste sengeforhandler.