5 gode sparetips

Synes du også det er svært at spare op? Det er der rigtigt mange der vil være enige om. Nogle gange er det dog en nødvendighed hvis man vil have råd til de små glæder. Uanset om du har brug for nye fælge, eller bare gerne vil have penge til den lækre baristakaffe, så får du her fem gode sparetips, så du kan få råd til det hele.

Læg et budget

Det er en god start at lægge et budget og få styr på sine prioriteringer. Vil du for eksempel helst bruge penge på cafébesøg eller opsparingen? Desuden gør budgettet at du er mere opmærksom på hvad du bruger penge på.

Gå på tilbudsjagt

Der er rigtigt mange penge at spare på dagligvarer. Hvis du spiser yoghurt hver morgen, er det klart en fordel hvis du kan finde det sted, hvor din yndlings yoghurt er på tilbud. Mange små besparelser kan fører til mange penge i den sidste ende.

Spar på elregningen

Specielt nu hvor elpriserne er højere end nogensinde, kan det være en god idé at revurdere hvor mange timer lyset skal være tændt. Du kan for eksempel spare ved at slukke lyset i de rum du ikke er i, eller bare kun tænde det i det hjørne du sidder i.

Undgå impulskøb

Indkøbslister er guld værd hvis du ikke vil slæbe det halve af Nettos spotvarer med hjem. Du kan også med fordel vente med at købe den lækre trøje du fandt, så du finder ud af om du virkelig har brug for den. Så undgår du også at fortryde dumme køb.

Sælg det du ikke bruger

Hvis du har en masse ting til at ligge derhjemme, som du ikke bruger, så kan du faktisk tjene lidt hurtige penge. Hvis du sælger din gamle Wii eller et par sko der samler støv, så kan du nemt tjene lidt ekstra.