Har du styr på selskabsformerne?

Det er vigtigt du er opmærksom på, hvilke overvejelser, du bør foretage, hvis du ønsker at opretter et selskab.

Står du i en situation, hvor du har brug for hjælp til stiftelse af et selskab, måske til at ændre i jeres vedtægt, eller brug for hjælp til at afholde en generalforsamling, så kan det anbefales at kontakte en selskabsadvokat. En selskabsadvokat kan også hjælpe med gennemførelse af fusioner og spaltninger, udarbejdelse af ejeraftaler og meget mere.

Selskabsformer

Hvis du har besluttet dig at oprette et selskab, bliver næste step i processen at finde frem til hvilken selskabsform, der passer bedst til dig.

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed har mange navne og mange forkortelser. Kendetegnet er, at den kun har en ejer. Derudover vil ejeren hæfte personligt for virksomheden. Hvis virksomheden ender med et underskud, kan ejeren trække underskuddet fra i SKAT.

Hvad er et ApS?

Et ApS er et kapitalselskab. ApS står for anpartsselskab. Der er mulighed for flere ejere eller kun en ejer i et ApS. Man skal for at stifte et ApS indskyde mindst 40.000 kr. i selskabet, og der skal være en direktion. Det alt sammen fastsat ved lov.

Hvad er et A/S?

Et A/S står for et aktieselskab, og denne selskabsform har en eller flere ejere. Ejerne i et A/S er aktionærer. Aktionærernes indskud i selskabet er fordelt på aktier. Indskuddet i aktieselskabet er mindst på 400.000 kr. Ved oprettelse af et A/S skal der oprettes og underskrives et stiftelsesdokument.

Hvad er et interessentskab?

Et interessentskab forkortes I/S og minder meget om en enkeltmandsvirksomhed. Der er krav om, at et interessentskab skal have flere ejere. En fordel er, at der ikke stilles noget krav om indskud. Du vil dog hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk i et interessentskab.

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er et lidt anderledes selskab. Et holdingselskab ejer andre selskaber. De selskaber, der ejes af holdingselskabet, har holdingselskabet ingen drift i. Driftsselskabets værdier sikres i holdingselskabet, så man ikke mister det hele, hvis driftsselskabet skulle gå konkurs.

Udover, at du skal have valgt den selskabsform, der passer bedst, skal der også tages beslutninger om selskabets organisation, ledelse, kapitalforhold mv. Derudover skal dine beslutninger afvejes overfor selskabets formål. På den måde får du taget de beslutninger, der passer dig og dit selskab bedst i forbindelse med stiftelsen heraf.

Ejeraftale

Det er vigtigt, når man opretter et selskab at få lavet en ejeraftale. En ejeraftale vil nemlig bestemme de fælles rammer for ejerskabet af selskabet. Hvis du ønsker at stifte et interessentskab, bør du dog i stedet få oprettet en interessentskabskontrakt.  

Når du skal have stiftet et nyt selskab, er det vigtigt at vælge et advokatkontor, der er eksperter på området. Det er i den forbindelse vigtigt at få fat i de selskabsadvokater, der passer din situation bedst. Hos selskabsret.dk kan vi derefter guide dig. Det anbefales at vælge nogen med mange års erfaring med alt omkring selskabsret.

Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.