Aarhus’ skønne naturområder

Aarhus er den næstestørste by i Danmark og der er derfor nok at se og besøge i byen. Selvom man befinder sig i en storby med omkring 300.000 indbyggere rummer byen også en masse naturområder. Aarhus har gjort en dyd i, blandt bilos og menneskemylder, at bevare store arealer med idyllisk natur. Dyrehaven er byen et besøg værd. Her finder du et stort skovområde hvor man kan nyde sin madpakke eller kop kaffe, mens de mange rådyr frit går omkring. Der sælges gulerødder ved indgangen så hvis man er heldig kan man fodre et rådyr fra hånden. Et andet idyllisk naturområde er Botanisk Have som ligger i centrum af Aarhus. Hvis ikke vejret er til en spadser tur, ligger Væksthusene placeret i Botanisk Have. Her kan man gratis gå en tur inde, se og læse om forskellige planter og gå på sommerfulgejagt. Læs mere her om byen.

Tag en tidsrejse tilbage i Aarhus

Lige op af Botanisk Have ligger Den Gamle By. Tag en tidsrejse tilbage i tiden og se gamle forretninger og huse genopført. Den Gamle By er verdens første museum for byernes historie. Kom på et levende museum og gå på opdagelse i en dansk by fra 1864, 1927 og 1974. Bygningerne, hestevognene og de ansatte i historisk gammelt tøj giver en autentisk følelse når man bevæger sig rundt. Forskellige museer er også en del af Den Gamle By hvor man blandt andet kan se billeder af hvordan Aarhus har forandret sig gennem tiden frem til nu.

Aarhus’ varetegn

Aros som er et kunstmuseum er i den grad værd at besøge i Aarhus. Med sin ikonske Regnbuen der stråler op i bybilledet med dens mange farver, gør det nemt at finde museet. Aros har mange forskellige udstillinger året rundt. På toppen af bygningen finder man Regnbuen som er et spektakulært kunstværk af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Regnbuen er blevet et vartegn for Aarhus, og når man går rundt i den cirkelformede 150 meter lange og tre meter brede rundgang udført i glas, får du et helt enestående blik ud over byen.