Sådan holder du din bil kørende

De fleste bilejere ved af erfaring, at man nogle gange skal have sin bil repareret. Det er de færreste der kan køre i deres bil i mange år, uden at skulle have bilen på værksted indimellem.

De fleste reparationer er til at betale, men hvis man ikke passer på sin bil, så kan det gå hen og blive rigtigt dyrt. Det behøver dog ikke at være sådan. Der er meget man selv kan gøre, for at holde sin bil kørende og i god stand. I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, for at holde din bil sund og rask.

Lær motorens lyd at kende

Nå du køber en bil, så er det altid en god idé at bruge nogle timer på at køre rundt, både i byen, på landevejen og på motorvejen. Når du kører, så er det vigtigt at du lytter efter og får en forståelse af hvordan motoren lyder og hvordan bilen opfører sig generelt, under de forskellige forhold. Ved at gøre dette, giver du dig selv muligheden for hurtigt at høre, om der er noget der ikke er som det skal være.

Overhold service

Når en bil skal til service, skal man have penge op af lommen. Dette er noget de færreste er glade for, men til gengæld, så er din bil glad. Service er ikke bare noget der er opfundet for at værkstederne kan tjene penge. Man kan selvfølgelig godt diskutere om deres priser er fair eller ej, men i bund og grund handler det om at sørge for, at din bil er optimeret ift. filtre, olie, kølervæske og andre vitale ting, for at den kan køre.

Husk airconditionservice

Mange ser det som en ekstra udgift og får det derfor aldrig gjort, men det er en god idé at huske at få lavet airconditionservice på sin bil. Når man får lavet airconditionservice, sikrer man sig at der altid er frisk luft i bilen. Det er vigtigt, både i forhold til at køle bilen om sommeren og varme den om vinteren, men det er også vigtigt, fordi at frisk luft er med til at holde dig frisk, vågen og klar, når du kører de lange ture om morgenen eller om aftenen, hvor man typisk er træt. Man skal derfor ikke undervurdere vigtigheden af et airconditionservice, men i stedet sørge for at det bliver gjort, gerne på samme tid som man får lavet et normalt servicetjek.