Når man siger investering, så er der nok mange, for hvem der tegner sig et billede af en stor aktiemastodont som Warren Buffet med lommen fuld af penge, der køber aktier, som var de tag-selv-slik.
Det billede er nok også meget fjernt fra virkeligheden i de flestes tilfælde. Derfor er det også let at tro, at investering, det er noget for det rige. Det er bare ikke rigtigt, for alle kan investere. Faktisk kan det være meget fordelagtigt, hvis man bare tjener en almindelig indkomst og har råd til at lægge lidt til side hver måned.
Selvom der selvfølgelig er større gevinster til dem, der bruger flere penge, så er det også muligt at investere for mindre beløb. Det kan måske være en meget god måde at starte.
Forskellige investeringsmuligheder
Når man taler om investering, så er det faktisk et vidt begreb, der dækker over mange ting. Der findes nemlig mange vidt forskellige måder at investere på. Du kan blandt andet handle i:
- Aktier
- Obligationer
- Futures m.m.
Det er alle tre en del af den mere overordnede betegnelse, værdipapirer, men der er også betydelige indbyrdes forskelle. Derudover kan du også investere på andre måder, blandt andet ved at handle i valutaer eller at købe ejendomme.
Nogle af de største forskelle, der kan være på forskellige metoder, er, hvor langsigtede dine investeringer er, og hvor meget du som minimum kan investere.
Valutahandel kan være en kortsigtet og billig investering, som ikke kræver, at du investerer særligt meget ad gangen. På www.forextrading365.dk anbefaler de, at du starter med mindst 1000 kroner, men mindre kan faktisk også gøre det.
Investeringsforeninger er derimod en mere langsigtet model, som også har højere omkostninger og ofte kræver, at du investerer mere. Til gengæld kræver de ikke helt så meget arbejde fra din side.
Husk ikke at handle for flere penge end du har råd til at tabe, da handel med valuta, aktier og obligationer er risikofyldt.