Nytårsaften er en dag til fest og fejring. Et år slutter, og et nyt begynder. Vi er samlet med vores tætteste venner og familie, hvor vi husker tilbage på det forgangne år. Vi spiser lækker mad og drikker champagne. Det er en helt speciel aften, og hvem vil ikke se godt ud, når de springer ind i det nye år? Her kommer der nogle tips til dig, der mangler inspiration til nytårsoutfittet.
Hvad skal du have på?
Når du tænker tilbage på nytårsaften, forestiller du dig nok fyrværkeri, pynt i sølv og guld, sjove hatte og flotte kjoler. Med en kjole fra ganni, kan du skinne stærkere end en stjernekaster. For mange er nytår lig med mørke farver, som blå og sort, og glimmer og atter glimmer. Find en funklende kjole eller en smuk bluse med pailletter. Tag et par flotte sko på og sæt håret op. Det er en af de eneste dage på året, hvor det er helt okay at gå “all in”.
Husk dog; du kommer ikke langt nytårsaften uden en nytårshat.
Sæt spark i dit outfit med en flot makeup
Som sagt er glimmer og skinnende mønstre typisk for nytårsaften. Så hvorfor ikke lægge en makeup, der er lige sådan? Man kan få et hav af forskellig slags øjenskygge og eyelinere -og endda nogle der funkler i mørket. En flot glimmer-blå øjenskygge med en smuk funklende mascara, det skal nok vende blikke, når du bevæger dig gennem natten.
Du kan også med fordel finde dig en flot læbestift, gerne en med lidt farve. Vigtigst af alt er dog, at du har det godt og sjovt nytårsaften. Det er fedt at få lov til at gøre noget ud af sig selv, også selvom man normalt ikke gør så meget. Og så er nytårsaften altså bare en perfekt undskyldning for at se mega godt ud.