Vi kender alle det med at stå og have en tøjkrise lige inden, vi skal ud ad døren. Du ender måske med at blive i helt dårligt humør, fordi du ikke kan finde noget passende at tage på.
Du kan mindske mængden af tøjkriser, hvis du får opbygget en god basisgarderobe. Lær her hvordan du gør det.
Ryd ud i din garderobe
Når du skal opbygge en god basisgarderobe, er det først og fremmest en god idé at rydde lidt ud i din nuværende garderobe, så du får noget mere plads og luft i dit skab. Dit skab gemmer garanteret på nogle ting, som du aldrig bruger og aldrig kommer til at bruge. Den slags ting er der ingen grund til at gemme på. De vil kun gøre det sværere at overskue, hvad du har i din garderobe, hvilket ikke er nogen fordel, når du står og har tøjkrise om morgenen.
Udvælg nogle gode basiselementer til din garderobe
Når du har nogle gode basiselementer i din garderobe, bliver det lettere at sammensætte et sæt tøj. Du kan godt blive ved med at købe nye ting til din garderobe, men hvis du ikke har noget derhjemme, som passer sammen med, bliver det svært at sammensætte et look. Nogle gode basiselementer er f.eks.:
- Et par perfekte jeans
- En lækker striktrøje
- En sej sweatshirt
- Nogle gode støvler
- En enkel frakke
- En sort blazer
Det er alt sammen ting, der er gode at have, når du står og morgenen og skal sammensætte et sæt tøj.
Find ting i enkle farver
Når du skal opbygge en basisgarderobe, handler det også om at finde nogle ting i nogle farver, som kan passe til det meste. Du kan måske godt lide at købe farverige og spraglede ting, men dertil kan det være godt at have nogle enkle og neutrale ting at kombinere dem med.