Når det begynder at blive forår, begynder du også at kunne bruge mere tid sammen med din familie udendørs. Det kan være rigtig befriende, fordi det er rart med noget frisk luft og noget bevægelse en gang imellem. Hvis du og din familie mangler idéer til, hvad I kan lave sammen udendørs, kan I få en række idéer her.
Vær ordentligt klædt på
Selvom kalenderen siger forår, er vejret ikke altid med os. Derfor er det nødvendigt, at hele familien har noget tøj, der passer til alt slags vejr. I behøver nemlig ikke at blive indendørs, selvom vejret ikke er helt med jer. Hvis de mindste i familien har brug for en opgradering af deres garderober, kan du f.eks. tjekke Småfolk børnetøj.
Lav et bål i haven
Hvis I er så heldige at have en have, kan der gå rigtig meget tid med bare at være derude. I kan f.eks. lave et bål sammen, hvor I rister skumfiduser eller bager snobrød. Det kan der nemt gå en hel eftermiddag med. Generelt er det hyggeligt at opholde sig ude i haven sammen. I kan også spille havespil, lege gemmeleg osv.
Tag på jagt efter sten på stranden
Noget som hele familien også kan være med på, er at tage på stranden for at samle flotte sten. Alle kan gå lidt hver for sig, men alligevel være sammen. Det gode ved at samle sten på stranden er, at I får en god gåtur ud af det, men der er samtidig en aktivitet at koncentrere sig om, så det bliver ikke kedeligt for nogen.
Hvis I kan lide at være lidt kreative, kan I altid tage hjem på terrassen og tegne på stenene, så de kan pynte rundt omkring i blomsterbede og krukker.
Dyrk motion sammen i det fri
Hvis I har lyst til at være lidt ekstra aktive, kan I tage ud i det fri og dyrke lidt motion sammen. Når det er godt vejr, er det lidt sjovere at motionere udendørs end at stå i et fitnesscenter f.eks. Desuden bliver det altid lidt sjovere, når I er sammen om det. I kan f.eks. løbe en tur i skoven, på stranden, langs markerne eller noget helt fjerde.
I kan også tage ud i en park og lave nogle forskellige motionsøvelser. Det kan I også klare hjemme fra jeres have, hvis I vil gøre det endnu lettere for jer selv. Nogle gange er det dog bare rart at komme lidt ud, og hvis det er kold kan børnene altid få en flyverdragt på.
Tag flotte billeder af naturen
Nogle gange er det rart bare at komme ud og gå en tur, men hvis hele familien skal være med på den idé, kan det nogle gange godt kræve, at der er et eller andet formål, der kan gøre det lidt mere spændende. Derfor kan I f.eks. gøre det til en konkurrence, hvem der kan tage det flotteste billede på jeres gåtur. Hvis I vælger at gå tur et sted, hvor der er fyldt med natur, burde det ikke være nogen svær opgave.