Det er vigtigt, at man som familie også tager sig tid til at komme ud fra huset og hverdagens rutiner og faste sengetider. Ud at skabe minder sammen i et nyt og anderledes miljø. Steder, hvor man kan undre sig og have det skægt på en anderledes måde. At have anderledes sjov gør tit familieturene nemmere at huske. Det bliver til minder. Hvis du og dine børn godt kan lide at være aktive, er det oplagt at vælge et sted, hvor I kommer til at bevæge jer. Det gør også familieudflugterne til sunde muligheder for motion og sjov i en eventyrlig kombination.
Klatr til tops
En måde at blande skæg og fysisk aktivitet er at tage ud at klatre. Børn elsker at klatre, og du kan sikkert selv huske den gang, du sad på en høj gren og bad om at blive båret ned igen, fordi du var klatret for højt op. En klatrepark er en mulighed for at skifte ud i miljøet, du og dine børn færdes i i jeres hverdag. Tag hele familien med en tur i Danmarks sjoveste klatrepark. Det er nok sjældent, at dine børn ser dig forsøge dig med klatren. Du kan være sikker på, at det giver gode grin både at se mor og far forsøge sig med en klatretur, og når dine børn selv prøver sig frem.
En kajaktur i smukke omgivelser
Danmark er velsignet med utrolig meget vand. Der er vand overalt i vores lille, yndige land. Det giver dig også muligheden for at tage familien med ud at sejle i kajak i nogle af de fantastiske vandomgivelser, der er rundt omkring i landet. Det er især godt, hvis dine børn har nået en vis alder. Det er en tur væk fra alt den teknologi, der præger hverdagen. En tur ud i smukke omgivelser, hvor I kommer til at bevæge jer undervejs.