De fleste af os holder af at rejse. Vi glæder os, når vi har bestilt rejsen, og så går vi ellers og tæller ned til, hvornår vi endelig får lov at tage af sted. Vi gør os klar til at tage billeder og opleve en masse. Vi læser om det sted, hvor vi skal hen, og vi ser frem til det. Når vi skal til at pakke, er det et lidt sværere projekt. Vi frygter, at vi har glemt noget vigtigt, og vi går det hele igennem et par gange, selvom det i sidste ende ikke hjælper noget, fordi du nok glemmer nogle ting. Men der er nogle ting, som du bare skal have i din kuffert, som du måske ikke selv har tænkt over.
Husk en cardigan eller lignende for en sikkerhedsskyld
Det kan jo være, at du har bestilt en afbudsrejse på Spies, og du har pakket alt sommertøjet, og du er faktisk fuldstændig klar til at tage af sted. Men du må ikke glemme at have en lidt varmere trøje med for en sikkerhedsskyld. Det kan være, at der kommer en regnvejrsdag, eller vejret bliver lidt koldere en af dagene, og så skal du stadig have mulighed for at komme ud.
En notesbog
Hvis du er kreativ og holder af at være det, kan det være, at du skal have en notesbog med i tasken. Sådan kan du holde en slags dagbog over alle de ting, som du oplever på rejsen. Det gør det hyggeligt at se tilbage på, fordi vi kan godt komme til at glemme de helt små detaljer, når vi kommer hjem igen, fordi vi har oplevet så meget forskelligt. Men når du holder en dagbog, kan du skrive de mindste detaljer ned med det samme, og så er det lidt sværere at glemme dem.