Sidder du også meget ned i løbet af en dag? Mange af os sidder ned hele dagen på arbejdet, men vi har samtidig ikke den helt store tid til motion, når vi så er hjemme, fordi der er alt muligt praktisk, der skal ordnes. Maden skal laves, børnene skal hentes og køres til fritidsaktiviteter, tøjet skal vaskes osv. Men det er aldrig umuligt at få mere bevægelse ind i hverdagen. Det handler blot, om at gøre det til en vane.
Spring på cyklen
Du kender det garanteret. Du skal ind til byen, som tager fem minutter, men du vælger alligevel at sætte dig ind i bilen og starte den, fordi det er det letteste. Hvis du gør det til en vane at hoppe på cyklen i stedet, vil du få langt mere bevægelse ind i din hverdag. Det er virkelig tit, du kan tage cyklen i stedet for bilen. Hvis der er mulighed for det, kan du også cykle børnene i skole i stedet for at køre dem. Så får både du og dem mere motion. Har du ikke allerede en cykel, kan du se kvalitets cykler her.
Gør rengøring til en leg
Selvom det kan lyde helt komisk for nogle, behøver rengøring faktisk ikke være så kedeligt. Hvis du i stedet går ind til det med den indstilling, at du skal være effektiv og hygge dig med det, bliver det langt lettere at få klaret. Hvis du sætter noget høj musik på, du kan lide og danser rundt og har en fest indimellem støvsugningen, vil du samtidig få bevæget dig. Det lyder ikke som meget, hvis du er vant til at sidde ned hele dagen, er det ikke meget der skal ske, for at skabe en forbedring. Det handler om altid at starte i de små og langsomt bygge sig opad.