Kom godt på plads i dit nye hus

Flytning kræver meget energi lige meget, hvor godt forberedt du er, men der er alligevel nogle opgaver, du kan udføre, inden flytningen begynder, så du ender med at komme godt på plads i dit nye hus.

Adresseændringer

Der skal altid foretages adresseændringer i forbindelse med en flytning. De fleste steder kan adresseændringen foregå på nettet, så det er dejligt let. Du skal sørge for, at du har oplyst din adresseændring til folkeregisteret, PostNord, din arbejdsplads og læge. Derudover skal du også have adressen ændret hos eventuelle abonnementer og fritidsaktiviteter.

Bestilling af flyttefirma

Ikke alle vil mene, at de har brug for et flyttefirma, men et flyttefirma kan være en god måde at sørge for, at dine genstande bliver transporteret på en ordentlig måde, og du slipper for at skulle spørge hele familien om hjælp med flytningen.

Begynd at smide ud

Det kan være en god ide at begynde at smide tøj, møbler og andre genstande ud, som du ikke har planer om at tage med til det nye hus. Der vil helt sikkert være nogle ting, som du ikke vil få brug for i det nye hus, og det er bedre at få dem smidt ud eller sendt til genbrug, inden al postyret, der kommer i forbindelse med flytningen, går i gang.

Sig farvel til minderne

Hvis du flytter langt væk, skal du huske at bruge tid på at sige farvel til dit gamle hus. Der er som regel mange minder forbundet med et hus og et bestemt område. Det kan være, at du har gået den samme tur i området dagligt. Hvis det er tilfældet, skal du ikke snyde dig selv for denne gåtur, imens du gør klar til at flytte. Du kan også besøge andre af dine favoritsteder en sidste gang, da det vil gøre flytningen lettere.