Ny type tapet gør arbejdet meget nemmere

Selvom langt de fleste danskere har tapeter på væggene, er det de færreste, der kan lide at tapetsere. Med klassisk papirtapet er det nemlig både tidskrævende og besværligt at tapetsere, og resultatet bliver sjældent helt godt. Men i de seneste år er non woven-tapeter blevet mere og mere udbredte, og det løser mange af de klassiske problemer med tapeter.

Læs mere om de nye tapeter her.

Nye tapeter trækker sig ikke sammen

Den helt store forskel på klassisk tapet og de nye non woven-tapeter er materialernes egenskaber. Hvis du nogensinde har sat et papirtapet op, ved du, at der er nogle særlige ting, man skal være opmærksom på. Det gælder især, at tapetet udvider sig, når du smører tapetklister på. Det er derfor, tapetet skal hvile et par minutter, inden du sætter det op.

Det svære er, at tapetet også trækker sig sammen igen, når det tørrer. Derfor har de fleste prøvet, at der kom grimme mellemrum mellem banerne, når væggen tørrer. Alt dette undgår du med de nye tapeter, som ikke ændrer størrelse. Det vil sige, at du kan sætte dem op lige nøjagtigt der, hvor de skal være.

Samtidig slipper du for at vente på, at tapetet suger limen til sig. Du skal i stedet smøre klisteren direkte på væggen og sætte tapetet op med det samme. Kan det næsten blive nemmere?

Nemt at udskifte tapetet

En anden stor forbedring i de nye tapeter er, at de er nemme at fjerne igen. At fjerne gammelt tapet er nemlig mindst lige så besværligt som at sætte det op. Med spaltbart non woven-tapet kan du blot trække det yderste lag af tapetet af, og så kan du male eller tapetsere direkte oven på underlaget.

Det betyder, at du meget nemt kan udskifte tapeterne senere eller male væggen, hvis du ændrer mening. På den måde binder du dig ikke til et bestemt look, bare fordi det er svært at skifte ud.