Vi lever i krænkelsernes tidsalder, og senest er det den store #MeToo bevægelse, som synes at have lagt helt nye strenge normer for samværet mellem kønnene på de danske arbejdspladser. Mens alle er enige om det gode i en gang for alle at få stoppet direkte sexchikane og ubehageligt magtmisbrug, er der altså også mange, der længes tilbage til de tider, hvor de menneskelige relationer måske var knap så anstrengte på kontoret eller værkstedet. Mange længes tilbage til en tid, hvor firmafesterne – julefrokosten eller sommerfesten – var den oplagte mulighed for at slå sig lidt løs. Få vendt dagligdagens strabadser godt og grundigt igennem med kollagerne, og ja, måske få flirtet – eller måske taget et par skridt længere – med ham den søde Anders med den lækre overkrop fra salg eller hende den nuttede Helle med Mad Men håret nede fra bogholderiet.
Skal der være fest
Og hvorfor dog ikke? Psykologerne anbefaler faktisk, at vi slår os løs en gang imellem, giver plads til flirten og den glade fest på trods af den store globale krænkelsessnak. Og hvis det ikke kan ske til firmafesten, jamen hvornår kan det så? Så skal der være fest, så lad der være fest, og hvorfor ikke på et af Danmarks ældste og mest berømte feststeder gennem tiderne – Bakken nord for København. Med et stor udvalg af sjove teambuilding aktiviteter, flere gode restauranter, barer og dansesteder og hjemsted for de legendariske og underholdende Cirkus Revyen og Bakkens Hvile ligger verdens ældste eksisterende forlystelsespark inde med masser af sjove ideer til firmafesten.
Krænkelsesfri firmafest
En god stilfuld start på firmafesten vil ofte ske med en skøn hestevognstur gennem den smukke Dyrehave. Velkomstdrinken kan så eventuelt indtages med udsigt til solnedgangen fra en af Bakkens dejlige terrasser, hvorefter den store menu kan indtages på en af Bakkens mange gode restaurationer. Her kan maden f.eks. være italiensk eller fransk inspireret, eller med fokus på det gode gammeldags danske køkken. Helt oplagt vil den danske mad i hvert fald være, hvis man vælger at lægge et sjovt historisk tema på firmafesten på den kendte Korsbæk på Bakken. Her bydes deltagerne på en mindeværdig rejse i tid og sted tilbage til den evigt populære tv-serie Matadors univers med kendte steder som f.eks. Lauras Køkken eller Varnæs’ dagligstue. Er det de mere tørstige typer, man har med til firmafesten, kan man i stedet for Korsbæk vælge at tage på Bakkens særlige øltour. Her får hver deltager udleveret et særligt øl-smageglas, som medbringes rundt på Bakkens barer og pubber. Hvert sted får man så fyldt glasset op med husets helt egen specialøl. Skål og velkommen til god gammeldags krænkelsesfri firmafest på Bakken!