Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at det også snart er sommerferie. For mange danskere er sommerferien lige med 14 dage i varmen, solidt placeret på en liggestol eller i swimmingpoolen. Der er dog flere og flere danskere som er begyndt at skifte liggestolen ud med en aktiv ferie, som både kan finde sted nordpå eller sydpå. Danskerne tager eksempelvis på cykelferie ned igennem Europas varme sommervejr, eller på en skøn vandreferie i Norges smukke natur. Mulighederne for en aktiv sommerferie er mange, og det behøver langt fra at være en dyr type ferie. Med det rette udstyr og med et telt i baggagen, kan du sove i det fri og lave mad over bål, og hermed spare en masse penge på overnatning og restaurantbesøg.
En aktiv cykelferie
Hvis du drømmer om at tage på en smuk cykelferie ned igennem Europa, kræver det ikke ret meget udstyr. Først og fremmest skal du have en cykel og en cykelhjelm, men ud over dette, er det valgfrit hvor meget udstyr du ellers vil have med. Hvis du ikke ønsker at bruge penge på hotelovernatninger, kan du pakke teltet og soveposen med på cyklen og sove i det fri. Med et par cykeltasker på bagagebæreren kan du nemt have personlige ejendele og tøj med på turen, og så slipper du for at få ondt i ryggen af at cykle med tasker på ryggen.
Naturskønne vandreture
Hvis du allerhelst vil på en dejlig vandreferie i sommerferien, er der en masse skønne steder at rejse hen. Du kan vandre over hele verden, men blandt danskerne er særligt England, Skotland, Norge og det sydlige Europa populære destinationer for sommerens vandreferie. Ligesom med cykelferien, kræver en vandreferie ikke noget særligt udstyr. Hvis du vil sove på hoteller om natten, kan du nøjes med at have en god dagsrygsæk med, som skal indeholde en ekstra trøje, mad og vand. Hvis du ønsker at sove i det fri, skal du have en lidt større rygsæk med. I denne skal du have et telt med, en god sovepose, mad, drikke og ekstra tøj. Med et par gode vandrestøvler og behageligt tøj på, er du klar til at vandre nogle smukke ture i naturen, og hvis du har teltet og soveposen med i rygsækken, er det en billig og nem sommerferie, som hele familien kan være med på. Inden afrejse er det en god idé at tjekke hvor I må slå jeres telt op, da man ikke altid bare kan overnatte i det fri, men skal sove i særlige overnatningsområder.