Hvordan er barnet stillet efter en skilsmisse?

Der er i dag rigtig mange par, der bliver gift, får børn og i det hele taget får sig etableret som familie. Med tiden er det dog noget, der kan ændre sig. Man kan vokse fra hinanden, have behov for, at der skal ske noget nyt, rage uklare med hinanden eller måske blot indse, at man ikke passer sammen.

Det betyder, at der også er rigtig mange, der ender med at blive skilte, og faktisk er det en meget stor procentdel af alle gifte par, der oplever, at ægteskabet ikke er for livet.

Børnene lider under de grimme stridigheder

I nogle tilfælde går alt gnidningsfrit, og der opretholdes et godt samarbejde mellem de to parter, mens alle formaliteterne i forbindelse med skilsmissen klares. Men i andre tilfælde kan det blive en noget mere besværlig proces. Ofte er det noget, der gør sig gældende, når der også er børn involveret i en skilsmisse, for hvordan kommer deres liv nu til at se ud?

Hvor skal børnene bo, hvor ofte skal der flyttes mellem mor og far, og hvem skal have forældremyndigheden? Det er alt sammen noget, der desværre kan føre til grimme stridigheder – og værst af alt er det, når det kommer til at gå ud over de børn, der står uden nogen chance for at gøre hverken fra eller til i situationen.

Derfor bør I inddrage en advokat under skilsmissen

For at sikre de bedste vilkår og forhold for hele familien samt en aftale, alle parter kan finde sig tilfredse med, kan det være en fordel at søge juridisk rådgivning hos en familieret under en skilsmisse.

Med en advokat med på sidelinjen, får I den rådgivning I behøver om de muligheder, I som forældre har, således I også får en forudsætning for at finde en ordning, der passer jer begge og jeres børn.