Har du nogle gange lyst til at forkæle din kæreste helt ud af det blå? Der behøver ikke altid være en speciel grund til at give en gave eller arrangere en overraskelse. Når det kommer ud af det blå, viser du, at du virkelig har tænkt på ham. Her får du nogle idéer til, hvordan du kan overraske din kæreste.
Giv ham en gave
En gave behøver ikke at betyde, at du skal ud og bruge en hel masse penge. Det er i virkeligheden mere tanken, der tæller. Du kan f.eks. overraske ham med den t-shirt, som han har kigget så meget på eller den vin, som du ved, han elsker. Det er med den slags gaver, du kan vise, at du kender ham godt og lægger mærke til, hvad han fortæller dig.
Her kan du få inspiration til andre gaver til ham.
Overrask ham med en filmaften derhjemme
I ser garanteret allerede nogle gange film sammen, men hvor ofte aftaler I at holde en decideret filmaften med popkorn og dyner i sofaen? Du kan overraske din kæreste ved at arrangere en filmaften, hvor du køber alle hans favoritsnacks. Han vil kunne mærke, at du har brugt tid på at arrangere noget for ham, hvilket kun kan bringe et stort smil på hans læber.
Tag ham med på spaophold
Hvis der er plads i budgettet til en lidt større overraskelse, kan du f.eks. invitere ham med på spaophold. Et spaophold er lækkert, fordi I ikke skal tænke på noget. I kan bare læne jer tilbage og slappe af i hinandens selskab, imens I bliver forkælet. I får noget tid, hvor I slet ikke behøver at tænke på hverdagen.
Når du giver ham et spaophold el.lign., får I sammen et rigtig hyggeligt minde, som I vil kunne se tilbage på.