Med cykel som transportmiddel

Cykling er populært som aldrig før både til motion og som transportmiddel. Og det er ikke uden grund. En cykel er nemlig et praktisk transportmiddel og samtidig et af de mest miljøvenlige transportmidler på markedet.

Klima og sundhed går hånd i hånd

Det at cykle er en dejlig miljøbevidst måde at flytte sig rundt på. Ikke nok med, at du skåner vores natur og miljø, så får du også en daglig dosis tiltrængt motion. Specielt hvis du bor inde i byen, så er det oplagt at bruge cyklen som transportmiddel, da det simpelthen er den enkleste måde at komme rundt på. En anden fordel er selvfølgelig, at du slipper parkeringsbøder.

Mange ser på cykling, som en motionsmulighed og investerer i en hurtig cykel eller en mountainbike med tilhørende selvlysende trikot. Hvis du ikke kan sammenlignes med elite sportsudøvere, og mest af alt ønsker at komme fra A til Z på en god måde, så kan det være, du skal investere i en af de mange gode elcykler, som findes. Specielt hvis du skal cykle over lidt større afstande og ikke ønsker at komme frem badende i sved, så kan dette være et godt alternativ. Du kommer også langt med en helt almindelig hverdagscykel eller din bedstemors gamle retrocykel.

En cykel uden pladsmangel

Hvis du skal med hele familien på stranden, så kan et godt alternativ være en såkaldt christianiacykel eller ladcykel. Dette er dog en ret kostbar investering, som kun giver god mening, hvis det er hele familien, som skal transporteres rundt. En ladcykel, er ofte familiens ekstra cykel, da du typisk også har brug for en lettere cykel, til de gange du skal nå et møde eller har brug for at komme hurtigere frem. Det kan derfor være et godt alternativ, at du køber en cykeltrailer. En cykeltrailer kan du nemlig hænge på din almindelige cykel og på ingen tid har du plads til hele børneflokken eller har plads til at hente den nye kommode, du har købt.

Hos Harald Nyborg kan du finde cykeltrailere, som passer til alle typer cykler. De findes i forskellige udgaver, hvor du selvfølgelig skal overveje, hvad dit primære behov måtte være.

Cykel til by og land

Som sagt er en cykel det oplagte transportvalg, hvis du bor i byen. De fleste oplever, at man kommer lige så hurtig frem på cykel, som man ville gøre med bil eller offentlig transport. Men cykel kan også være en god transportmulighed på landet. Hvis du skal købe ind, så kan det være oplagt at fæstne cykeltraileren på cyklen og cykle til det lokale supermarked. På denne måde har du god plads til dine varer, og samtidig får du fået motion og frisk luft.

En cykeltrailer er også en rigtig god løsning til dig, som skal på cykelferie. Hvorfor ikke tage hele familien med på cykelferie, hvor I kan opleve Danmarks smukke natur, og skabe minderige oplevelser for hele familien. Når I bliver trætte, så sætter I teltet op og nyder følelsen af at både krop og sjæl har fået en dejlig tur.