Efter 7 år i folkeskolen er mange unge mennesker kørt sure i folkeskolelivet og trænger til luftforandring. Et efterskoleophold i 8.klasse er en unik mulighed for, at komme ud af de daglige trommerom og få en masse nye oplevelser og ny energi til den videre uddannelse.
Har du en skoletræt teenager, der ikke orker at komme op om morgenen eller ikke gider laver lektier om eftermiddagen? Opdragelse af teenagere er en svær disciplin og nogle gange må man som forælder indse, at der skal noget andet til end det mor, far og folkeskolen kan tilbyde. Efterskole i 8. klasse giver dit barn en mulighed for en frisk start på skoletilværelsen, med masser af oplevelser og samvær med andre unge mennesker.
Find en efterskole der passer til dit barns interesser
Årsagen til at efterskolen stimulerer dit barn på en anden måde end den traditionelle folkeskole er, at efterskoler ofte kombinerer de traditionelle fag med mere kreative fag. Derfor består skoledagen af så mange andre elementer end tyske verber og brøkregning.
Mange efterskoler har specialiseret sig indenfor forskellige nicher. Nogle efterskoler har mest fokus på drama og musik andre på sport og friluftsliv. Men der findes også efterskoler, der er endnu mere specialiserede, eksempelvis findes der sågar efterskoler der har fokus på rollespil!
Det gælder derfor om at finde en efterskole, der matcher din teenagers interesser, så bliver et efterskoleophold en fantastisk oplevelse der kan give masser af selvtillid og tro på egne evner.
8.klasse på efterskole giver selvværd og selvtillid
Når opholdet på efterskolen er slut oplever mange forældre, at de får et ungt menneske hjem, der strutter af selvtillid og er blevet meget mere moden og selvstændig end da året begyndte.
Det betyder, at der er fornyet energi til at give den en skalle i 9. og 10. klasse, hvad enten disse skoleår fortsætter på efterskole eller i folkeskolen. Herved kan et efterskoleophold i 8.klasse være en rigtig god investering i dit barns fremtid og medvirke til at sikre, at dit barn får en god afgangseksamen i 9. eller 10.klasse.
Nye rammer og nye kammerater
Det er også en god idé at give din teenager et efterskoleophold, hvis han er kommet i dårligt selskab. Et efterskoleophold i 8.klasse giver mulighed for at få en masse nye kammerater og komme væk fra et usundt miljø. På en efterskole er der faste rammer og nultolerance over for alkohol og stoffer. Her er det unge sammen på en positiv måde og der er ikke pres for at skulle drikke sig fuld eller tage stoffer. Dette giver dig en tryghed som forælder.
8.klasse på Bornholms Efterskole
Bornholms Efterskole er en rigtig god mulighed, hvis man overvejer at sende sit barn på efterskole allerede i 8. klasse. Det er en mindre efterskole, hvilket erfaringsmæssigt er rigtigt positivt for de yngste efterskoleelever. Og samtidig har Bornholms Efterskole stor erfaring og succed med netop 8 klasse efterskole. Og så skader det jo heller ikke, at de unge får et år med ø-eventyr oveni deres efterskoleophold!