En smuk sidste hilsen

At give blomster forbinder de fleste af os med glæde og festlige begivenheder hvor vi fejre vores nærmeste, familie eller kollegaer. Hvor om alting er, er det nok også det vi oftest bruger blomster til at markere, men nogle gange kan blomster også være noget af det bedste, at benytte til at udtrykke kondolence over sorg og ulykkelige situationer. Blomster kan nemlig være en rigtig god måde at udtrykke selv de hårdeste følelser på, for hvis der er noget blomster kan, så er det at træde ind hvor ord slår fejl.

Når nogen af vores nærmeste eller nogen der betyder meget for vores nærmeste går bort kan det være svært at finde ud af hvad man siger og gøre omkring dem, for det er en hård og ømtålelig periode i nogens liv at gå igennem denne sorg. Derfor kan blomster være med til at sige det, man måske ikke helt ved hvordan man siger. For blomster kan være en hyldest til et tabt liv og vise respekt for dem. At give eller sende blomster er nemlig en stor del af at vise respekt både for den afdøde, men de kan også blive brugt til at vise omsorg for dem der har mistet en de havde kært.

Hvilken blomst eller buket giver jeg hvornår?

Når vi snakker om blomster eller buketter til begravelser snakker vi oftest om bårebuketter, da det er det de fleste giver, men der findes flere måder at vise sin respekt gennem blomster. Den nærmeste familie sørger oftest for kistepynten, som er en større dekoration der fylder det meste af kisten. Denne kan se ud på mange måder og er ofte en afspejling af afdødes præferencer eller familiens minder om deres bortgåede kære. Blomsterkranse bliver ofte forvekslet med bårebuketter, da blomsterkranse er meget normale at se ved begravelser eller bisættelser. Men der ligger en forskel i om man vælger en blomsterkranskrans eller en bårebuket. Blomsterkranse er populære ved begravelser både fordi de er pæne, men også fordi symbolikken i cirklen kan fonbindes med begravelsesritualet. Bårebuketter derimod er ikke cirkulære og har derfor ikke den skjulte symbolik, men kan indeholde mange andre symbolikker afhængig af hvilke blomster du vælger at bryde buketten med. Slutteligt benytter mange sig også af nedkastningsroser under begravelser. Det er meget forskelligt om familien til den afdøde sørger for nedkastningsroser til alle, derfor kan man også selv tage en rose med at kaste ned til kisten. Sørg dog altid for at undersøge om det er okay med familien at du gør dette. Du kan se bårebuket udvalg hos din lokale florist her. De fleste florister giver gerne gode råd om hvilken blomst du kan sende og har dags til dags levering.

Hvis ikke du føler at du var tæt nok med afdøde til at skulle sende blomster til selve begravelsen, men du er tæt med en af afdødes nære kan det også være rigtig fint at sende en smuk buket til de efterladte. Dette viser også stor omsorg og respekt, samt minder dem om de ikke står alene i denne tid.