Personlige gaver til ham

Vi kender det nok næsten alle sammen, man spørger sin kæreste efer, hvad han ønsker sig, og han siger bare ”det ved jeg ikke”. Derudover så har han heller ikke skrevet en ønskeseddel, som man kan gå ud fra, så det kan for mange være en svær opgave at skulle købe en gave til manden, man elsker. De fleste kvinder vil gerne give noget romantisk eller personligt, men det er ikke altid nemt at få ideerne. Derfor kan du herunder se en liste over nogle gaveideer og forhåbentlig blive inspireret.

Gaveideer

Brug de gode minder til at lave en personlig gave
Et foto viser oftest de gode oplevelser, I har haft som par eller udtrykker noget personligt, som kun I to har sammen. Derfor kan du vælge at bruge et billede til at lave en personlig gave. Der findes mange muligheder, da du både kan lave en fotobog, musemåtte, kaffekrus, køleskabsmagnet og meget mere. Valget er selvfølgelig dit, men husk at overveje din kærestes personlighed og vaner, inden du tager beslutningen, fordi hvis han ikke sidder så meget ved computeren, så er musemåtten måske ikke lige løsningen.

Giv kæresten hans egen stjerne
Der er mange stjerner oppe i universet, men ikke alle er navngivet, hvilket giver dig gode muligheder for en personlig gave. Det er nemlig muligt for dig, at give din kæreste en stjerne i gave. Du vil komme til at forære ham de teleskopiske koordinater, et stjernekort og et certifikat med det ønskede navn på stjernen. Dette er en gave for livet.

Et personligt klippekort
Dette er på en måde en gratis løsning, da du blot skal være kreativ og selv lave et klippekort, men hvis du ikke er kreativ, så findes der også alternativer på nettet. Det er også en gave, som har fokus på modtageren, da du bør lave et klippekort, som er til noget modtageren godt kan lide. Dette kunne for eksempel være massage, middag, filmaften, overraskelse og meget mere.

Overraskelser er altid et hit

Mange mænd skriver, at de ønsker sig en overraskelse på deres ønskeseddel, og oftest er det fordi, de ikke rigtig ved, hvad de skal skrive på deres ønskeseddel. Dette ønske kan dog give dig muligheden for at give nogle af de personlige gaver, som er nævnt herover, men også give en oplevelse som gave til ham.