Kunne du godt tænke dig et smykke, du kan bære både til hverdag og fest? Hvis du har huller i ørerne, er du måske en af dem, der har en vane med at glemme at skifte øreringene, så du ender med at gå med det samme par i månedsvis. Det er der intet galt i, men nogle gange kan det være en fantastisk følelse, hvis du får et par nye, du kan skifte til.
Øreringe kommer i alverdens former, materialer og størrelser. For nogle er det ingen sag at bære et par store øreringe til alle ting, mens andre foretrækker mindre og mere simple øreringe, som lidt mere falder i med tapetet. Hvis du hører til sidste kategori, kan det til gengæld være, du har mod på at prøve et par lidt større og iøjnefaldende øreringe, hvis du er inviteret til fest eller en anden begivenhed, hvor du gerne vil gøre lidt ekstra ud dit udseende.
Guld, sølv eller perler?
Øreringe til kvinder er en bred kategori, og du kan næsten have lige den præference, du vil, og stadig finde noget, der passer til dig. Først og fremmest er der materialevalget – foretrækker du guld eller sølv? For nogle er det meget vigtigt, at alle smykker og uret, man går med, matcher, så der er en rød tråd gennem hele outfittet, mens det for andre betyder mindre. Der er også mange, der faktisk synes det giver et spændende spil af farver at mikse de forskellige materialer.
Perler er noget af det, der virkelig har været fremme det seneste stykke tid. Det gælder både øreringe, armbånd og halskæder, og du kan jo overveje, om du skal have et par øreringe, der kan matche resten, hvis du allerede har gået med perlehalskæder i et stykke tid – det kan virkelig være fint, uanset hvad anledningen til det er.