Hvad er forskellen på STX og HF?

Hvis du går og overvejer en gymnasial uddannelse, så er du måske allerede klar over, at der findes flere forskellige. Til en start virker det måske forvirrende, at der er flere forskellige, men faktisk er det ikke så kompliceret.

Her bliver du f.eks. klogere på, hvad der er af forskelle på STX og HF.

Tag højde for forskel på varighed

Når du sammenligner STX og HF, så er der først og fremmest en forskel i varighed. En STX varer 3 år, hvor en HF kun varer 2 år. Det vil sige, at der på en STX er mere tid til at gå i dybden med nogle fagområder. Til gengæld er der også på 2 år tid til at komme godt rundt om rigtig mange ting. Så det afhænger mere af, hvad din plan med din uddannelse er.

Når du overvejer, hvorvidt det er en STX eller HF, der er rigtig for dig, er det værd bl.a. at tænke over, hvad du ønsker at have af muligheder, når du er færdig, men også hvor lang tid du ønsker at bruge på din gymnasiale uddannelse. 

Læs mere om Gymnasium og HF.

Overvej dine muligheder efter din ungdomsuddannelse

Det er slet ikke sikkert, at du har en idé om, hvad du gerne vil efter din ungdomsuddannelse. Men derfor er det alligevel en god idé at vide, hvilke muligheder du har efter henholdsvis gymnasium og HF.

Efter en 2-årig HF er det meget almindeligt at tage en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Hvis du ønsker at læse videre på en universitetsuddannelse, kræver det nemlig en udvidet fagpakke.

Det gør det til gengæld ikke, hvis du har en STX. En STX giver adgang til en lang række universitetsuddannelser. Du har derfor lidt flere muligheder med en STX, men det er naturligvis ikke sikkert, at det er nogle muligheder, der er relevante for dig.