Hvis du gerne vil tjene flere penge, så kan udlejning af din bolig være en helt fantastisk løsning. Der kan være flere grunde til, at du ikke selv skal bo i din lejlighed eller dit hus længere. Måske er du permanent flyttet til noget større? Eller måske skal du rejse i en længere periode, hvor din bolig står tom imens? Udlej bolig og tjen penge på den. Så fjerner du omkostningerne og kan i stedet supplere din indkomst med indtægterne fra udlejningen.
Overvejelser inden udlejning
Hvis du går og overvejer at udleje din lejlighed, eller dit hus, bør du starte med at tænke over, hvor længe du ønsker at udleje. Mere præcist skal du beslutte dig for, om lejeperioden skal være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Dernæst skal du overveje, hvilket prisleje du vil udleje indenfor. Den overvejelse hænger også sammen med det næste spørgsmål; hvilken type lejer vil du gerne udleje til? At udleje er nemlig ikke så ligetil, og der er en del reguleringer på området. Derfor bør du forberede dig grundigt.
Hvilken husleje er passende?
Når du skal fastsætte en husleje, skal du huske tre elementer; den regulerede leje, markedslejen og så det lejedes værdi. Det er ikke strafbart, hvis du fastsætter huslejen til en høj pris. Men din lejer kan dog klage over huslejen og derved få den nedsat. Hvis din lejer klager inden for første år af sin lejeperiode, og får medhold, vil nedsættelsen af husleje være med tilbagevirkende kraft. Det kan potentielt blive rigtigt dyrt for dig. Derfor er det også altid en god idé at få forhåndsgodkendt din leje. Det kan du få gjort i din kommunes huslejeklagenævn.
Når du skal finde den rette lejer
Det er sjældent en god idé at leje ud til hvem som helst. Først og fremmest for din egen skyld. Det er ikke alle lejere, der behandler en lejebolig lige pænt. Og det er heller ikke alle lejere, der altid får betalt husleje hver måned. Derudover skal du også huske at bevare et godt naboskab. Særligt, hvis du har planer om at vende tilbage til boligen igen. Hvis du eksempelvis bor i et område, der primært består af ældre og børnefamilier, vil det med stor sandsynlighed ikke blive værdsat, at du lejer din bolig ud til festglade, unge mennesker. Derfor bør du – for alles bedste – finde en lejer, der behandler både boligen og naboerne pænt.