Det kan være et stort projekt at få lagt husets nye tag, men ikke desto mindre er det altid anstrengelserne værd, da det giver en flot bolig og tillægger flere kroner til salgsværdien.
Netop nu, hvor vi ser solens stråler og mærker varmere temperaturer, er der mange, som står foran at skulle skifte taget. Men sådan et forløb er ikke nødvendigvis bare lige ud ad landevejen. Det betyder, at både tidsfrister og budgetter kan skride – til store ærgrelser. Heldigvis kan dette undgås. Hvis altså planlægningen er i orden.
Få det hele med i tilbuddet
Når du skal ud at søge et tilbud på nyt tag, er det værd at være grundig. Det er nemlig oftest her, mange begår de fejl, som bliver dyre i sidste ende. Brug derfor hellere ekstra tid her i denne del af forløbet.
Når du skal have et tilbud på det nye tag, skal du først kortlægge alle de væsentlige forhold for dit eget hjem. Du skal her kende størrelsen på dit tag, så du ved, hvor mange kvadratmeter, der er tale om. Du skal desuden også kende hældningen på taget, det dette også spiller ind. Afhængigt af den type tagsten du ønsker, skal du desuden vide om undertaget er stærkt nok til at bære materialet.
Netop i forhold til den type tag du ønsker, skal du også vælge materialet, som naturligvis har stor indflydelse på dit budget. Teglsten er dyrere end f.eks. ståltag eller eternit, hvilket du selvfølgelig skal vide, når du med afsæt i kvadratmeter og hældning m.m. skal ud at søge tilbud.
MEN! Selv med denne viden kan der være mere, du skal have noteret ned til de steder, du søger tilbud, hvis du vil have et præcist tilbud. For har dit hjem ovenlys, kviste eller skorstene, skal dette også noteres. Det er ganske enkelt områder, som et tagfirma er nødt til at medregner. Særligt hvis nogle af disse områder skal skiftes helt ud, når renoveringen alligevel finder sted. Dermed kan du få dem indregnet i dit tilbud. Det gælder i øvrigt også for nye tagrender. For hvem er interesseret i et flot nyt tag, hvor der sidder mosbelagte eller hullede render under?
Undersøg desuden dine muligheder for håndværkerfradrag, som ofte kan opnås. Det grønne fradrag kan ikke bruges, men du kan i mange tilfælde få store tilskud til arbejdslønnen ved flere forhold omkring en typisk udskiftning af taget.
Med styr på alt dette, kan du lægge et realistisk og ordentligt budget – uden de grimme overraskelser. Det giver ro i maven og et bedre byggeforløb.