Spejle kan have mange formål i hjemmet

Annoncør: Wallshop

Spejle har altid været populært at bruge i sin indretning af hjemmet. Både af rent praktiske årsager, som at kunne se sig selv enten på badeværelset eller i entréen, men også af mere kunstneriske årsager. Du kan simpelthen bruge spejle som en del af din indretning af væggene.

Der findes et utal af muligheder, når det kommer til spejle, du kan se og få inspiration til spejle online her.

Spejle og badeværelser

Intet badeværelse uden et spejl. Det er alle nok enige om. Men det kan sagtens være en stor opgave at finde det rigtige spejl. Skal det være stort eller lille? Rundt eller firkantet? Enkelt eller med mange detaljer? Dernæst kommer spørgsmålet omkring lys ved spejlet. Det har også stor betydning. Især på et badeværelse er det vigtigt med et godt og samtidig behageligt lys.

Har du svært ved at finde nogle lamper, som du både synes, er pæne og som passer til badeværelsets indretning, kan du overveje et spejl med skjult lys bagved spejlet. Det kaldes ”back light” og giver en super flot oplysning rundt om spejlet. Vælger du LED belysning til dit spejl, får du både en energibesparende belysning, der samtidig er blød og rar at opholde sig i.

Spejle som pynt

Måske har du aldrig overvejet at benytte spejle som andet end til det praktiske formål. Men hvorfor ikke se et spejl på lige fod med et billede eller en lampe på en væg? Der findes mange rigtig smukke spejle, som vil give et rum et ekstra særpræg. De kan være udformet i fx træ, jern, aluminium eller blot med polerede kanter.

Større rumopfattelse med spejle

Udover at se spejle som ren dekoration kan de også bruges til at gøre et rum større. Store spejle har den egenskab at få et rum til at syne større, end det i virkeligheden er.