Når det kommer til energiforsyninger og de forskellige måder at varme din bolig op på, kan det nærmest blive svært at danne et overblik grundet de mange muligheder. Det er ikke altid, at du har et valg, hvis der f.eks. er nogle krav i et boligkompleks eller lignende, men hvis du har et valg, er det godt at vide noget om, hvad du vælger imellem. Herunder kan du læse om nogle af fordelene og ulemperne ved jordvarme.
Hvad er jordvarme?
Jordvarme er en form for energiforsyning, hvor der løber slanger under jorden, hvor den varme væske løber igennem. Der skelnes mellem lodret og vertikal jordvarme, som er de forskellige måder hvorpå slangerne kan ligge under jorden. Ved vertikal jordvarme ligger de vandret, og fylder et noget større areal end lodret jordvarme, hvor slangen går direkte nedad i mange, mange meter.
Fordele
En af de helt klare fordele ved jordvarme er, at den energi du får fra jordvarme, er en af de billigste former for energi overhovedet. Det vil altså sige, at denne energiforsyning kan nedsætte din årlige elregning en hel del, og det er der vel ikke mange mennesker, der ikke er interesseret i. Udover det, er jordvarme også en af de mere bæredygtige alternativer for energiforsyning, og i denne tid hvor der er så stort et fokus på klimaet, og hvor du måske gerne vil gøre en forskel for miljøet, er en bæredygtig energiforsyning et af de steder, hvor du kan sætte dit præg.
Ulemper
Som nævnt tidligere vil jordvarme på lang sigt gøre din årlige elregning noget billigere – men en af de meget prominente ulemper ved jordvarmen er, at vejen derhen ikke ligefrem er billig. Jordvarme er rimelig dyrt at få anlagt, og prisen afhænger også af hvilken type jordvarme, du skal have. Lodret jordvarme er nemlig dyrere end vertikal jordvarme, da der er nogle andre krav til maskinerne der skal til for at grave så dybt et hul, i forhold til hvis slangerne bare skulle ligge en meter under jorden – Kilde: Jordvarmeanlægpris.dk.
En af de andre ulemper er, at hvis du skal have vertikal jordvarme kræver det et ret stort areal at arbejde på, og dette areal skal jo rives op mens der arbejdes på jordvarmen – så ikke nok med at det skal være et stort areal, så skal det også være et areal, du kan undvære, mens jordvarmen anlægges.