Skal du på date med en person for første gang, går der garanteret mange tanker gennem dit hoved. Det første møde kan være angstprovokerende, og for de fleste mennesker er det vigtigt, at man præsenterer sig fra sin bedste side. Derfor skal tøjet helst sidde lige i skabet.
1. Klæd dig efter aktiviteten
Når du tager på date, har I sandsynligvis aftalt, hvordan I skal tilbringe jeres tid sammen. Det kan for eksempel være, at I skal ud at spise, eller det kan være, at I skal gå en tur. Når det gælder beklædning, er det en rigtig god idé at tilpasse dig efter, hvad I skal lave.
Hvis det er vinter, bør du tage en tyk trøje på i stedet for at sidde og fryse, og skal I ud at gå, kan det være, at du skal vente med stiletterne til en anden dag.
2. Du skal føle dig tilpas
Det er meget forskelligt, hvor man finder sine dates henne. Det kan for eksempel være, at du er stødt på en sød person på denne datingside. Ligegyldigt hvordan omstændighederne er, er det vigtigt, at du føler dig tilpas.
Dette gælder både, at du skal føle dig tilpas i den anden person selskab, men det gælder også i forhold til, hvad du har på. Derfor er det en god idé at gå uden om bukser, der strammer eller trøjer, der kravler op.
3. Et autentisk billede
Når du skal på date, er det klart, at du gerne vil gøre noget ekstra ud af dig selv. Selvom du gerne vil se så godt ud som muligt, er der dog ingen grund til, at du skal ændre stil fuldstændig. Hvis du i hverdagen klæder dig som en rockstjerne, er der ingen grund til, at du skifter til en prinsesse-lyserød stil, blot fordi du vil imponere din date.
4. Hav det sjovt med din påklædning
Skal man klæde sig på til en finere lejlighed, har de fleste en tendens til at vælge kedelige og mere klassiske beklædningsstykker. Dette er der dog ingen grund til. Hvis du har lyst, er der nemlig ingen grund til, at du holder dig tilbage, bare fordi du skal på date. Du kan sagtens give den gas, hvis det er det, der lige falder dig ind den dag.
5. Så vigtigt er tøjet ikke
Inden første date kan man have verdens største tøjkrise, fordi det føles som om det vigtigste i hele verden, at valget af tøjet. I virkeligheden har tøjet dog ikke den store betydning, hvis dig og din date har god kemi. Selvom det kan være svært, er det derfor en god idé at undgå at køre dig selv op. Sig til dig selv, at det altså bare er tøj.