Vil du tage det næste skridt i dit fiskeri? Her er de fiskemetoder, der kan skabe fremskridt

Morgenblæsten trasker ind fra vest, og solen har lige hilst på himlens morgenfriske skyer. Du sidder ved søens kant, og spejler dig i søens blanke spejl af muligheder. Der er god mulighed for at fange en masse. Især fordi du selvfølgelig har styr på diverse tricks, og du har da også fanget dit værd af fisk før. Men selv på en sådan perfekt morgen, en fiskeriets morgen, kan du ende med at være uheldig. Alle trickene i bogen og alle positionerne ved søen går lige vidt – der er ingen fisk at komme efter. Alle kan ende med at møde en sådan mur, hvor intet simpelthen hjælper, fiskene gider bare ikke bide på. Når standardmetoder slår fejl, kan det hjælpe at gå videre til lidt mere eksotiske og specielle teknikker, der kan hjælpe med at lokke fiskene på krogen. Herunder kan du se eksempler på forskellige teknikker og metoder, der kan give dit fiskeri et nyt niveau.

Fiskeriets forskellige former

De forskellige skoler af fiskeri har hver deres positive og negative elementer. Det er op til dig at vælge, hvilken en form, du finder dig bedst tilpas i. Noget der dog går igen blandt dem alle er behovet for godt fiskerigear. Et af de bedste mærker til diverse metoder er Shimano. Shimano gør det muligt at udføre teknikkerne til det ypperste – find hjul, stænger og meget mere fra Shimano her.

Tremarella-fiskeri

  • Tremarella er en fiskemåde fra Italien, der løst oversat betyder ”ryste-ryste” og går ud på, at du ryster din fiskestang – deraf navnet.
  • Den rystelse skal ske i sammenspil med en langsom indspinning. Dette skaber rystelser fra stangen ned i flåden, agnen og til sidst vandet, hvor de små undervandsbølger skaber nysgerrighed blandt fiskene.
  • Fiskestangen til tremarella skal gerne være fire meter eller længere, og selve stangens spids skal gerne være blød og følsom. En specialdesignet tremarella-fiskestang er også meget let, da det kan blive hårdt at stå og ryste fiskestangen hele dagen.
  • I det hele taget skal det meste af dit fiskegear være let, hvis det skal være optimalt til tremarella-fiskeri.
  • Når du skal lave rystemetoden, skal pegefingeren være udstrakt på toppen af fiskestangen, og langfinger samt ringfinger skal være rundt om hjulstangen. Rystelserne skal blot foregå med håndleddet og ikke hele armen. Hvis du bruger andet end håndleddet, bliver du hurtig træt, og fiskene bliver bare skræmt væk af de store undervandsbølger.

Bombarda-fiskeri

  • Navnet her kommer fra den type flåd, du bruger, nemlig en bombarda-flåd. Det er den kastevægt, du sender din agn ud med.
  • Der findes forskellige former for bombarda-flåd, men de fleste ligger i vægtklassen 10-30g og er ovale i form. Du kan vælge mellem en bombarda-flåd, der; flyder, synker delvist ned i søen og synker helt ned til bunden af søen.
  • Du får også brug for en svirvel, så du nemt kan skifte forfang. En gummiperle vil være med til at beskytte din knude, der er under pres pga. bombarda-flåddets vægt. En bombarda-stick, der sørger for forfang, ikke vikler sig ind i hovedlinen. Bombarda-tråder, der får linen nemt gennem flåddet, når det er vådt.

Hvad er den bedste metode?

Der er mange andre metoder og teknikker, der er endnu mere komplicerede og eksotiske. Så hvilken en skal du vælge? Forskellige metoder virker forskelligt – det kommer an på miljøet, hvori du fisker. Lav lidt research omkring stedet, find ud af hvilken metode der passer og prøv dig frem. Det vigtigste er blot, at du synes teknikken er sjov og brugbar.