Sådan kan du sikre dig en god nattesøvn

Når du sover, restituerer din krop. Dit væv genopbygges, din hukommelse styrkes, og nye oplevelser, indtryk og viden lagres. Dine muskler afspændes, og cellerne fornyes. Dit immunforsvar styrkes, og din appetit reguleres. Med andre ord: din søvn er vigtig for din sundhed! Du kan med fordel prioritere din nattesøvn højt og på linje med eksempelvis sund kost og motion.

Sådan kan du sikre dig en sund nattesøvn

Vælg den rigtige seng! Den bedste søvn får du ved at vælge en god seng, der tilgodeser dine behov. En kontinentalseng eller en ganske almindelig boksmadras kan være gode valg, hvis du udelukkende bruger sengen til at restituere og sove i. En elevationsseng kan være et oplagt valg, hvis du bruger sengen til for eksempel læsning eller har fysiske udfordringer, som kan afhjælpes eller lettes ved hjælp af den rette liggestilling. Her kan du finde den bedste elevationsseng. Der findes også andre sengetyper, eksempelvis en vandseng. Det vigtigste er, at du ligger godt i sengen og føler dig tilpas. Nogle trives bedst med en meget blød madras, hvorimod andre har gavn af og synes bedre om en hård madras. 

Sov godt

Udover at investere i den rette seng, kan du følge nedenstående råd for at fremme god nattesøvn:

  • Undgå koffeinholdig mad og drikke om eftermiddagen og aftenen.
  • Undgå sukker. Det vil kvikke dig op.
  • Gå i seng, og stå op på samme tid hver dag. Det vil stabilisere dit søvnmønster, og kroppen elsker stabilitet og rutiner.
  • Slap af om aftenen. Tag eventuelt et varmt bad, læs en bog, eller lyt til rolig musik.
  • Undgå skærme før sengetid. Skærmlys kan gøre dig uhensigtsmæssig vågen.
  • Sov i et køligt og mørkt rum. Dit soveværelse bør være udluftet, køligt og mørklagt. Dette har blandt andet betydning for dannelsen af søvnhormonet melatonin.
  • Gå ikke sulten i seng! Spis en aftensnack, hvis sulten melder sig.