Vi har af mange forskellige årsager en af de bedste mobildækninger i forhold til vores nærmeste lande. Det skyldes naturligvis en i forvejen god infrastruktur og at vi i lille Danmark har haft ressourcerne og politisk vilje til at investere. Alligevel vil du opleve at dårlig dækning kan frustrere dig – især hvis du bor i de større byer. Netop fordi vi er vant til at dækningen er temmelig god. Men er der din mobil, dit selskab eller er dækningen bare stadigvæk dårlig i en del områder.
Derfor ser vi nærmere på hvordan du selv kan tjekke mobildækningen. Dernæst hvad du kan gøre for at få hjælp i de områder med svagt signal.
Hvilke mobilnet har vi i Danmark
Du kender det helt sikkert godt. Én streg og så forsvinder den. Du går lidt frustreret rundt med din mobil oppe i luften og peger den lidt tilfældigt op i alle retninger. Det gør det ikke nemmere, at mobilen har vænnet os til at vi altid kan komme i kontakt med andre – og ikke mindst tjekke nyheder 24-7.
Der er tre mobilnet, der opererer på dansk grund. Det er naturligvis vores eget TDC, Hi3g eller bare 3 og så Svenske Telia. Vi er som nævnt dækket bedst ind og godt forvænt i byerne. Men selv i København kan det drille. Det skyldes to ret så vigtige parametre – placering af sendemaster og den indbyggede teknologi. Det er det der gør at du kan opleve, at du som TDC kunde er godt dækket ind, medens din ven med Telia abonnement ved nabobordet peger med sin telefon i alle retninger,’
Underleverandører kan forvirre
Men der er jo ikke kun de tre leverandører. Jeg har for eksempel Telmore tænker du. Men her skal du vide, at de mindre selskaber lejer sig ind. Det burde måske gøre det sværere, men lige her er det en fordel at der kun er tre store leverandører. Så hvis eller rettere når du skal tjekke din dækning, så kan du se nedenfor hvilke underleverandører, der hører til tre udbydere.
TT (Telenor, Telia, CallMe, CBB, OK Mobil, DLG, Tjeep)
3 (3, Zenji, Oister, Plenti)
TDC (Telmore, Yousee, Waoo, Fullrate, Stofa)
Der skyder hele tiden nye til, som ofte er et firma der skifter navn. Som vi kender det fra TDC, der en gang hed KTAS.
Sådan gør du!
Der er til hvert netværk et dækningskort. Det er beregnet ud fra placeringen af hver mast. Men da det er beregninger og ikke er reelle lokale opmålinger, så er det kun den teoretiske dækning du får oplyst. Der er nemlig ikke taget højde for skovområder, de store – især – betonbygninger, landskabets bakker og dale, signalstyrken i din egen mobil og naturligvis om du selv står i stue eller på 5. sal og bor i betonhus.
Så der kan du ikke bruge et dækningskort til så meget i sig selv.
Find masten
Men tager du dækningskort og placering af sendemast er der håb. Du går ind på mastedatabasen.dk og taster din adresse – eller den placering du skal bruge. Her kan du så få et overblik over de lokale forhold.
Dernæst så forhør dig omkring. Er der andre der har samme udfordringer som dig. Hvilken udbyder har de? Dernæst kan du tjekke din mobil og finde ud af hvor god den er til at sende og modtage.
Det gælder med andre ord om at finde flaskehalsen.
Du kan også gå på mobil-daekning.dk. Her kan du hurtigt danne dig et overblik – og ikke mindst høre om nyt på området. Her finder du næsten 50 mobiler, der er testet.
Hvis du vil have hjælp
I modsætning til vores naboland er det ikke lovligt at booste signalet uden tilladelse. Det vil sige forstærke det. Det er egentlig en signal repeater og har også været brugt til at booste TV-signaler i hjemmet. Det vil sige det er ret enkel teknologi at sætte op. Men husk tilladelsen, da overtrædelse kan koste en stor bøde, hvis det opdages.
Ellers kan du som de fleste kender lave wi-fi opkald. Men her skal du se på din egen internetforbindelse, din router og ikke mindst en telefon af nyere dato. Og så er du kun afhængig af dit eget interne trådløse netværk.