Sådan bliver din terrasse sommerklar

Foråret er langt om længe ved at få sit indtog i Danmark, og før vi ved af det, er det blevet sommer. For mange er sommeren ensbetydende med afslapning, grillaftener og en masse hyggeligt samvær i solskinnet, og i den forbindelse er det vigtigt at få klargjort terrassen, så den står ren og indbydende til sommerens mange fornøjelser. I denne guide tager vi et kig på, hvordan du får bugt med det ukrudt, flisepest og alger, der kan have angrebet terrassen i vinterens løb. Læs med, og få tips til hvordan du gør terrassen sommerklar.

Effektiv ukrudtsbekæmpelse

Når du inviterer gæster i weekenden, eller når du selv kommer hjem efter en lang arbejdsdag, er det enormt lækkert at kunne sætte sig ud på terrassen. Men det sætter unægtelig skår i glæden, hvis terrassen er misvedligeholdt eller direkte ulækker. Derfor bør du gøre, hvad du kan for at holde terrassen fri for ubudne gæster.

Det er næsten uundgåeligt, at forskellige typer af ukrudt trænger op imellem fliserne på terrassen. Hvis ukrudt er dit største problem har du flere muligheder, hvoraf ikke alle er lige effektive. En af de bedste metoder til at fjerne ukrudt mellem fliserne på terrassen er at slå et søm i et kosteskaft eller et andet stykke træ. Sømmet kan så trækkes igennem revnerne mellem fliserne, hvor ukrudtet vokser, og det vil meget effektivt trække ukrudtet op med rødder. Som et alternativ kan du brænde ukrudtet væk med en ukrudtsbrænder. Hvis du vælger denne løsning, skal du sørge for kun at svitse bladene og ikke brænde dem helt af, da det vil resultere i, at der kommer nyt ukrudt frem meget hurtigt.

Bekæmp alger og flisepest

Alger er en af de helt store udfordringer for stort set alle boligejere i Danmark. De grønne pestilenser sætter sig villigt på alverdens overflader, og de fleste har også prøvet at få terrassen besat. Der er flere problemer forbundet med en algebelagt terrasse. For det første ser det uhumsk og ikke særligt indbydende ud. For det andet kan alger gøre terrassen glat, hvilket kan øge risikoen for, at folk glider og kommer til skade.

Alger skal bekæmpes med et særligt algedræbende middel, som nedbryder algernes cellevægge, hvorefter de tørrer ud. Der findes i øjeblikket kun ét algebekæmpelsesmiddel, som er godkendt af Miljøstyrelsen i Danmark. Er terrassen angrebet af alger, kan du selv vælge at foretage algebehandlingen, eller du kan kontakte en fagmand. Klik her for at se hvad en algebehandling er.

Udover ukrudt og alger er også flisepest en gene for mange boligejere. Flisepest er en bestemt type lav, som sætter sig på din terrasse som hvide pletter på fliserne. Flisepest lever udelukkende af næring fra vand og lys, og derfor er det svært at undgå, at det kommer. Heldigvis kan man rense terrassen ren ved at foretage eller få foretaget en fliserensning. Hverken alger eller flisepest bør forsøges bekæmpet med en højtryksrenser, da dette i de fleste tilfælde vil yde skade på dine fliser.

Forebyg fremtidige angreb

Selvom det danske klima er ideelt for både forskellige slags ukrudt, alger og flisepest, kan det godt lade sig gøre at gardere sig i mod de uønskede gæster. Når du har fjernet de gevækster, der vokser på din terrasse, kan du nemlig forebygge fremtidige angreb ved at imprægnere terrassen. Imprægneringen bygger på samme princip, som når du imprægnerer et par sko – den forhindrer fugt og vand i at trænge ned i fliserne. Da både alger og flisepest er afhængige af fugt for at overleve, vil en imprægnering gøre det væsentligt sværere for disse pestilenser at rykke ind på din terrasse.

Som ovenstående guide demonstrerer, er der altså forskellige metoder til at opnå en pletfri og lækker terrasse til sommerens forhåbentligt mange solskinstimer.