Efteråret går på hæld, og vinteren står for døren. Det betyder også, at varmeregningen begynder at stige. De danske hjem bliver koldere og koldere, og derfor skruer vi op for varmen derhjemme. Men hvordan sikrer man at varmeregningen ikke bliver for høj? Der findes mange gode tricks, som du kan bruge for at spare penge. Nedenfor får du en oversigt over gode råd til besparelser på varmeregningen, samt en oversigt over alternativer til at varme dit hus op med, som f.eks. varmepumper. Du kan også med fordel kontakte en specialist på området, og få gode priser på varmepumper til dit hus. Læs mere på scanheat.dk.
Gode tips og tricks til besparelser på varmeregningen
Du kan gøre mange ting, for at spare penge på varmeregningen. Du kan inkorporere mange af disse råd i dagligdagen, og hvis du bruger dem året rundt, sparer du så mange penge som muligt.
Du kan først og fremmest sikre dig, at dine vinduer og døre lukker helt tæt. Er de ikke lukket helt til, når du har lukket dem, så siver varmen derimod ud, og varmeregningen stiger, fordi du spilder meget af varmen. De fleste lufter ud i deres hjem, og det er en god idé! Man skal bare huske at gøre det i hyppige, men små perioder. Lufter man ud i lang tid ad gangen, så risikerer du nemlig, at gulve og vægge bliver så kolde, at de kræver mere varme at varme op igen.
Du bør også sørge for, at samtlige rum i hjemmet er nogenlunde samme temperatur. Skruer du for højt op i nogle af rummene, så skaber de modstridende temperaturer fugt, og du risikerer at få skimmelsvamp i hjemmet. Sørg også for at sofaen ikke står for tæt på radiatoren, da radiatoren ellers ikke kan afgive nok varme til at varme rummet ordentligt op. Mange hjem har også muligheden for at sommerlukke deres varmeanlæg. På denne måde skruer man i bund og grund helt ned for anlægget, for radiatorerne kører faktisk stadig, selvom termostaten står på 0.
Varmepumper – et energieffektivt alternativ
Du kan også investere i en varmepumpe. En varmepumpe er den mest energieffektive måde at varme et hus op på, og det er en god investering på lang sigt. Der findes overordnet tre typer pumper; luft-til-luft, luft-til-vand og jordvarme. Den første type pumpe er den billigste pumpe, og den ligger i området af 12.000-25.000 kr. Luft-til-luftpumpen har også muligheden for at agere aircondition, så den også kan afkøle boligen i de varme tider. Pumpen støjer dog omtrent lige så meget som en opvaskemaskine, men det er en smal pris at leve med. De to andre typer pumper er noget dyrere, og de kan komme op over de 100.000 kr. Dette virker dyrt, men det kan sagtens tjene sig selv hjem igen. Pumperne fungerer godt med gulvvarme, da de begge kan virke med varmerør.
Bestiller du en varmepumpe til hjemmet, så sørg for at få installation med i prisen. Det kræver nemlig teknisk viden at installere en varmepumpe, og det er derfor bedst overladt til en professionel.