Har du og din familie lagt ferieplaner for i år eller måske næste år?
Selv om de fleste regner deres hund som en del af familien, er der stadig mange mennesker, der konsekvent vælger at lade deres elskede hund blive hjemme, passet af venner, familie eller på hundepension.
Dette er både synd og skam, men selvfølgelig fuldt forståeligt, hvis ferien kræver mange timer i fly.
Der er dog mange muligheder for at du kan få jeres hund med på flyrejsen.
Før du overhovedet begynder at overveje en rejse med din hund, skal du naturligvis sørge for, at din hund har et opdateret hundepas med de lovpligtige vaccinationer anført i. Her kan jeg anbefale, at du tager en snak med din dyrlæge, der ofte kan rådgive dig i, hvilke kure og vaccinationer der måtte være påkrævet. Du skal selvfølgelig også sikre dig, at din hund opfylder mindstekravet til hvalpe med hensyn til alder.
Når så hundepasset er på plads, kan du og din familie lige så langsomt begynde at planlægge selve rejsen.
Er det en mindre hund I har, det vil sige en hund under 7 kilo, kan denne ofte medtages i flykabinen, hvis blot den sidder i en godkendt transporttaske. Du skal dog være meget opmærksom på, at denne godkendelse er forskellig fra flyselskab til flyselskab.
Jeg tror nok, at det tætteste vi kommer på en håndregel ved flyrejser på kortere ruter, det vil sige under 4 timer er, at tasken skal kunne stå på gulvet under benene på den rejsende. Der er endvidere krav om, at tasken skal være tæt i bunden, så en eventuel urinering ikke siver ud.
I USA har man vedtaget de såkaldte IATA-regler, der populært sagt er standarder for, hvad der skal til for at en taske kan anses som godkendt til amerikanske flyrejser. Netbutikken Cotonshoppen.dk, der er beliggende i Aarhus fører et stort udvalg i alle type tasker til flytransport såvel som de decidererede IATA-bure og tasker.
Jeg anbefaler dog, at du alligevel tjekker op på reglerne inden rejsen for en sikkerheds skyld.
Er din hund større end 7 kilo, kan du som regel stadig få den med, blot kræves det nu, at hunden skal stå i flyets lastrum i en særlig afdeling med temperaturkontrol samt adgang for personale.
Dette skal du ikke være ked af, for hunden står trygt og godt i et tørt og tempereret rum, og flypersonalet tjekker løbende til den, og sikre sig, at den har vand.
Du skal altid spørge det enkelte flyselskab om, hvad deres regler er, så du ikke kommer galt afsted, eller kommer til at stå i en lufthavn, hvor de ikke vil tage din hund ombord.
Når du så er noget frem til destinationen, vil det afhængigt af hundestørrelsen være en rigtig god ting, hvis din taske er forsynet med hjul og muligvis et transporthåndtag. I moderne lufthavne idag kan der sagtens være flere kilometer mellem to terminaler, så en gåtur med en tung hundetaske på armen, kan hurtigt blive en tung affære.