Slip for skrivekramper og dårlige lydoptagelser med en professionel diktafon

Kræver dit job, at du tager mange notater? Er du ofte ude og lave interviews? Har du brug for at optage dit kommende møde med leverandøren? En diktafon kan være din redning! Med en diktafon er det muligt at optage lydfiler i god kvalitet til senere brug. En diktafon er en mikrofon, som optager og oplagrer lyden i real tid. Den er smart at have med sig til eksempelvis interviews, hvor man ikke kan nå at skrive alle udtalelser ned, og hvor det efterfølgende er nødvendigt at få transskriberet alt, hvad der blev sagt.

Du kan bruge fødderne, når du transskriberer

Noget af det, der tager længst tid i en arbejdsopgave kan være transskribering af de indspillede lydfiler. Uanset om du skal renskrive dine egne interviews eller gør det for en anden, er det et langsomt og møjsommeligt arbejde, og det kræver meget energi. Måske er du hurtig på tasterne og god til at renskrive, men når du samtidig skal lytte til en fil og have mulighed for at pause den eller spole frem og tilbage, ryger noget af effektiviteten. Dit arbejdsflow bliver mindre effektivt, når du hele tiden skal stoppe skrivningen for at trykke på en knap, men det er der fundet en løsning på – nogle smarte producenter har udviklet en fodpedal til transskribering. Det vil sige, at du kan styre lydfilen med fødderne, så dine hænder udelukkende skal koncentrere sig om at skrive. Med fødderne kan du altså pause, spole frem og tilbage og afspille, og derved effektivisere dit arbejde.

Digital diktafon

I mange år sad der bånd i diktafonerne, som så kunne overspilles, efter de var blevet renskrevet. Den type diktafon findes stadig, men der er kommet andre, langt mere effektive og sikre metoder på markedet i takt med teknologiens udvikling. Med en digital diktafon kan du gemme lydfilerne på computeren og afspille dem direkte derfra. Det giver en større sikkerhed, da filerne ikke kan blive ødelagte eller forsvinde lige så let, som et fysisk bånd. Læs mere om forskellige diktafoner og mulighederne inden for diktering på https://www.zinuss.dk.