Send blomster og spred glæde

Overskriften alene afslører vel nok, at vi har et budskab til dig om, at du skal sende blomster til dem du har kær, dem der godt kunne bruge lidt trøst og dem som mindst venter det, fordi der ikke rigtig er nogen grund. Og nu vil vi gerne fortælle dig, hvorfor det er vigtigt at sende blomster.

Blomster bringer glæde

Når du sender blomster, sker der noget helt magisk. Modtageren af buketten bliver utroligt glad, og efter alt at dømme, er der ikke mange blomstermodtagere, der kigger i deres dørspion.

Vi bliver i hvert fald ofte vidner til, at modtagers ansigt forvandler sig fra lettere irriteret over at være blevet forstyrret i dagens gøremål eller afventende overfor hvorfor det ringer på døren, til oplyst glæde over, at der nu er ankommet en smuk buket blomster. Nogle tror simpelthen ikke, at blomsterne kan være sendt til dem, indtil vi viser dem etiketten. Så må de overgive sig til overraskelse og glæde.

Alle glædes over sendte blomster

Vi og vores chauffører høster med glæde denne sidegevinst. Mindst en gang om ugen hører vi folk sige ting som: ”Hvor er det bare fantastisk at bringe blomster ud. Folk bliver simpelthen så glade, at man også selv bliver i godt humør og bare glæder sig til den næste adresse, hvor der skal afleveres en buket.

Send blomster – det er alle pengene værd

Glæden kan vi ikke gøre op i penge, og gudskelov for det. Vi hæfter os ved at alle, uanset alder, får en god dag, lige der, når vi ringer på døren.

Og så er det vores påstand, at når man ser på prisen på en buket blomster, så er for eksempel 300 kroner ikke dyrt, når man tænker på at blomsterne skal sås i Ecuador, Thailand og Kenya. Vandes og plejes og til sidst høstes. Pakkes og køres i lufthavnen og så flyves til Alsmeer i Holland. Her skal de losses og under uret på auktionen, hvor vores forhandlere har repræsentanter til stede. Så skal de med en lastbil til Danmark, hvor vi køber dem på Copenhagen Markets. Igen bliver de pakket ind, bragt til Amager og ordnet, så de får lyst til at leve igen.

Så modtager vi din ordre, binder en smuk buket, pakker den ind og får en chauffør ud at køre med buketten. Så synes vi knageme ikke det er dyrt. Jeg vil meget gerne medgive, at for mange mennesker er det mange penge, og for dem kan vi sende blomster, der koster mindre. Men det gør det vel i grunden bare billigere.

 

Send blomster der holder

Når du nu ser blomsternes rejse fra jord til bord, så er du helt sikkert med på, at der skal noget til, for at de kan holde sig hjemme hos modtager.

Det sørger vi for, med vores gamle håndværk og de allernyeste teknikker. Det er nemlig det vigtigste i verden for os, at den buket vi har bundet også vil vække stor glæde og tilfredshed når modtager får den på dørtrinet.

Og så håber vi, du vil sende blomster fra Amager Blomsterigen en anden gang…