2018 har allerede leveret de første sommerdage med en temperatur på over 25 grader. Det fik mange danskere til at hoppe i sommersættet og bevæge sig ud i solens stråler for at få den første sommerglød. Sommeren skaber glæde, samvær og en naturlig trang til at gøre lidt ekstra ud af sig selv. Om du er til et stort fuldskæg, et mere beskedent skæg eller en glatbarbering, giver vi dig her nogle tips til, hvordan du opnår den flotteste sommerbarbering og det perfekte sommerlook.
Guide til din barbering
For at undgå en rød og irriteret hud, skal du altid huske at rengøre huden inden barbering. Du kan med fordel bruge en skrubbecreme indimellem, så du får fjernet alle døde hudceller. Det er en god ide at barbere sig, når huden er våd, og hårene er blødgjort. Det kan eksempelvis være under eller efter et bad. Husk dog at tjekke, om din barbermaskine kan tåle vand, hvis du gør det i badet. Du kan også anvende barberskum til at blødgøre hårene i stedet for vand. Derudover anbefales det at barbere med hårenes retning. Vær opmærksom på, at deres retning kan variere fra sted til sted, og det kan derfor kræve lidt tålmodighed og fiflearbejde. Hvis du har en barbermaskine med roterende blade, skal du føre barbermaskinen med roterende bevægelser, og omvendt skal du føre hånden i lige bevægelser, hvis din barbermaskine har folieskær. Husk også at gøre din barbermaskine ren efter brug, hvis du vil undgå irritabel hud. Det kan du gøre ved at skylle den med lunkent vand og lade den tørre efterfølgende.
Skraber eller barbermaskine?
Vi anbefaler at bruge en barbermaskine, da de i dag er så gode og veludviklet, at de kan barbere stort set lige så tæt som en skraber. Derudover er de langt hurtigere og mere effektive. En afgørende fordel er også, at de er langt mere skånsomme over for huden, og dermed undgår du bedre en irriteret hud. Barbermaskinerne findes i mange prisklasser, i forskellige mærker og udgaver. Ønsker du en ny barbermaskine, kan du læse om de bedste her.